ShippingWatch

OW Bunker investorer glade for straffesag mod tidligere direktør

En straffesag vil gavne investorernes erstatningssag mod OW Bunkers ejer og ledelse. Det vurderer formanden for investorforeningen, som også står i spidsen for Dansk Aktionærforening.

OW Bunkers investorer glæder sig over, at bagmandspolitiet mener, at der er foregået noget strafbart i forbindelse med selskabets konkurs.

Under en straffesag bliver stenene jo vendt på en endnu mere detaljeret måde. Det vil givetvis give en masse brugbar information, som kan bruges af vores advokater"

Niels Mengel, formand, Dansk Aktionærforening
Foreningen OW Bunker Investorer - der repræsenterer 2.400 tabsramte investorer - har fået fri proces til at indlede en erstatningssag mod OW Bunkers ejer og tidligere topledelse.

Bagmandspolitiet har rejst tiltale mod en tidligere direktør i OW Bunkers datterselskab i Singapore for at have begået mandatsvig til 800 millioner kroner.

Og det vil uden tvivl gavne vores sag, siger Niels Mengel, der repræsenterer investor-foreningen. Han er også formand for Dansk Aktionærforening.

"Vi har ikke den pågældende direktør fra Singapore med i vores søgsmål. Men det er ikke afgørende," siger han til DR P4 Nordjylland.

Det afgørende er, at der utvivlsomt vil komme oplysninger frem under straffesagen, som vil gavne vores erstatningssag, siger Niels Mengel.

"Under en straffesag bliver stenene jo vendt på en endnu mere detaljeret måde. Det vil givetvis give en masse brugbar information, som kan bruges af vores advokater. Og det er vi rigtig glade for." Retssagen mod den tidligere direktør i OW Bunkers datterselskab kommer til at foregå i Aalborg.

Vicestatsadvokat: OW-sag er i den absolut grove ende

 

Nu skal Lars Møller stå til regnskab for OW's kollaps

Tidligere direktør i OW-datter tiltalt for svindel for 800 mio kr

Derfor gik OW Bunker konkurs

Forsiden lige nu

Seneste Services

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere