Salget af den tyske storbank HSH Nordbank, der er 85 pct. ejet af de to tyske delstater Hamborg og Slesvig-Holsten, er i gang med den første budrunde afsluttet.

Resultatet af den første budrunde blev ifølge kilder, Reuters og Bloomberg har talt med, at der nu ligger mindst fem købstilbud på banken.

Blandt budgiverne er det kinesiske konglomerat HNA Group, der blandt andet ejer flyselskabet Hainan Airlines. En anden budgiver skulle være den amerikanske kapitalfond Apollo Global Management.

Buddene bliver hilst velkomne af ejerne af HSH.

"Efter en første gennemgang kan vi sige - som vi allerede sagde om udtrykket for interessen - at vi er meget glade for responsen. Staterne vil nu undersøge de afgivne bud meget grundigt og gennemgå dem ifølge de kriterier, der fremgår af salgsmeddelelsen og de yderligere retningslinjer for processen," lyder det i en samlet meddelelse fra finanssenator Peter Tschentscher fra Hamborg og finansminister Monika Heinold fra Slesvig-Holsten, skriver Reuters.

Sidste år måtte den trængte shippingbank hensætte 2 mia. euro på dårlige shippinglån, fremgik det af regnskabet for 2106, der blev offentliggjort i sidste uge.

HSH Nordbank ramt af nye hensættelser for milliarder  

HSH Nordbank har skruet ned for lån til container

Medie: HSH dropper salg af dårlige shippinglån i første runde