ShippingWatch

Olieprisen får Falck Safety Services til at fyre topchefer

Besparelser i olie- og gasindustrien får nu Falck Safety Services til at restrukturere forretningen, der har afdelinger i hele verden. To topchefer mister deres arbejde.

Falck Safety Services uddanner og oplærer offshoremedarbejdere.

Den lave oliepris får nu Falck Safety Services til at skære ind til benet og fyre to direktører.

Datterselskabet til den danske redningskoncern oplyser i en pressemeddelelse, at nedturen i olie- og gasindustrien betyder, at det er nødvendigt at gennemføre en større restrukturering.

Virksomheden uddanner og træner ansatte på eksempelvis boreplatforme i sikkerhed. Her er antallet af medarbejdere faldet drastisk det seneste år som følge af de hårde markedsvilkår.

Det betyder, at der bliver sendt færre ansatte til oplæring på Falck Saftey Services' træningscentre, og derfor er det nu nødvendigt at skære ned, skriver koncernen.

"Vi bliver nødt til at reducere vores omkostninger yderligere, både i forhold til selve forretningen og i de lande, hvor Safety Services opererer. Derudover skal vores strategi tilpasses de nye vilkår i olie- og gasindustrien," udtaler Allan Søgaard Larsen, CEO i Falck.

ShippingWatch har været i kontakt med Falck, der oplyser, at man endnu ikke ved, hvor mange af i alt 1100 ansatte, der vil blive berørt af spareplanerne. Sikkert er det dog, at CEO Peter Svarrer og CCO Bent Dyhre Hansen mister deres arbejde.

De to direktører bliver erstattet af Bo Uggerhøj, CEO i Falck Assistance, nuværende CFO i Falck Safety Services, Liz Kjellerup, og fungerende COO Torben Harring. De tre skal nu stå for at føre restruktureringen ud i livet.

Falck-koncernen havde sidste år et underskud på 523 millioner kroner til trods for, at omsætningen steg med ni procent. Det skyldes primært nedskrivninger på Falck Safety Services, der har 37 træningscentre i 19 lande og konkurrerer med blandt andre Maersk Training.

Den lave oliepris kan knække danske virksomheder

Maersk Training i samarbejde med norske Edrilling

Maersk Training vokser støt

Forsiden lige nu

Her er ugens bedste historier fra ShippingWatch

Monjasa-retssagen rullede videre, mens tre store danske rederier aflagde regnskab, Torm annoncerede ansøgning om børsnotering i New York, og regeringen kom med vækstpakke i løbet af ugen. Alt sammen noget, der blev til overskrifter på ShippingWatch.

Seneste Services

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere