HSH Nordbank, den statsejede tyske udlånskæmpe i global shipping, har taget første skridt frem mod en privatisering, som EU-Kommissionen har krævet for at godkende en ny massiv kapitalindsprøjtning i banken.

En stribe investeringsbanker har ifølge nyhedsbureauet Reuters kilder meldt deres ankomst i håb om at blive en del af processen med at sælge den trængte tyske storbank, der for alvor kom i vanskeligheder under finanskrisen, da bunden også gik ud af shippingmarkederne og skibsværdierne.

EU-Kommissionen oplyste i oktober sidste år, at HSH Nordbanks ejere, hvor Schleswig-Holstein og Hamborg tilsammen ejer 85 procent af banken, inden for to år skal privatisere den store finansinstitution.

Shippingbanken afventer fortsat en formel EU-godkendelse, men den har indirekte fået grønt lys til at afhænde nødstedte aktiver for flere milliarder euro til sine to ejere.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Konkret får banken lov til at overgive dårlige lån for 6,2 milliarder euro til et statsligt afviklingsselskab. Derudover skal den sælge aktiver for to milliarder euro på det private marked, så den samlede gæld på 15 milliarder euro bliver halveret. Derudover skal banken privatiseres inden for to år, oplyser Kommissionen.

HSH Nordbank har aldrig formået at få styr på forretningen efter finanskrisen til trods for, at banken dengang blev reddet af sine ejere i de to tyske delstater med en bankpakke til 10 milliarder euro. HSH har blandt andet haft problemer med at betale de statslige lån tilbage, og derfor bliver renten på den resterende gæld nu sat ned fra fire til 2,2 procent. 

HSH Nordbanks shipping-udsalg i kritisk marked

Skibene fosser ud af den tyske handelsflåde

Tysk bankaftale kan åbne for milliardsalg af skibe