ATP og PFA skulle være nået langt i kampen om at få fingrene i Danmarks Skibskredit, som er blevet sat til salg af flere danske banker. De to pensionsselskaber skulle være gået sammen med Axcel om at købe skibsbanken, skriver Berlingske Business på baggrund af anonyme kilder

"ATP og PFA er gået sammen om at byde på skibskreditten, men de har brug for en, der kan stå i spidsen for sådan en investering, og her har de slået sig sammen med Axcel," siger en kilde, som kender sagen nøje.

Der skulle dog også være flere andre købere i spil. Blandt andet skulle den svenske kapitalfond Nordic Capital og den britiske kapitalfond CVC også være interesserede, og muligvis er Goldman Sachs også i spil - en konstellation kunne være sammen med en af de to kapitalfonde.

Berlingske afslørede i juni sidste år, at Danmarks Skibskredit var sat til salg, og det bekræftede selskabets formand, Peter Lybecker, der også er adm. direktør for Nordea Danmark.

Avis: Udenlandske kapitalfonde kæmper om Danmarks Skibskredit  

Avis: Skibskredit afviser bud på fire milliarder

Nordens storaktionær brændte sig på råvarer