ShippingWatch

Medie: Tysk storbank kan blive solgt for knap 1,5 mia kr

Ifølge Wall Street Journal forventes den tyske HSH Nordbank at blive solgt for omkring 200 mio. euro, hvilket svarer til lige under 1,5 mia. kr. Det sker, efter der er kommet tre forskellige bud på at overtage banken.

Der ligger tre forskellige købstilbud på den tyske bank HSH Nordbank, som forventes at blive solgt for i omegnen af 200 mio. euro – svarende til lige under halvanden mia. kr.

Det skriver Wall Street Journal baseret på unavngivne kilder, der kender til salgsprocessen af banken.

Ifølge avisen kommer et fælles bud fra private equity-fondene Cerberus Capital Management LP og J.C. Flowers, mens der ligger yderligere to separate købstilbud fra Apollo Capital Management samt det London-baserede Socrates Capital. Fondene Apollo, Cerberus og JC Flowers ejer allerede en bid af banken.

"Der er stadig et stykke vej at gå inden et salg, men den gode nyhed er, at buddene omfatter hele banken, og ikke kun den overskudsgivende del. Da processen startede, var forventningen, at ejerne var nødt til at påtage sig den dårlige gæld på 3 mia. euro for at gøre salget muligt," siger en unavngiven kilde ifølge Wall Street Journal.

Den tyske storbank, der indtil videre primært ejes af delstaterne Hamborg og Schleswig-Holstein, døjer fortsat med dårlige lån til kriseramte shippingkunder, hvilket det seneste regnskab afspejlede.

Mens bundlinjen viser overskud før skat for hele banken, så har det nemlig været nødvendigt at hensætte penge til tab på dårlige shippinglån uden for kerneforretningen.

Hamburg Süds topchef efter Maersk-salg: Hamborg er stadig en shippingby

Tysk storbank kæmper stadig med shipping

Forsiden lige nu

Norsk tankreder sendt i gulvet på børsen

Norske Nordic American Tankers anført af stifter Herbjørn Hansson i stort kursfald på 20 pct. på melding om, at rederiet vil rejse over 100 mio. dollars i ny kapital.

Seneste Services

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere