ShippingWatch

Advokater vil have advokathus helt fjernet fra OW Bunker-sagen

Advokathuset Bruun & Hjejle trådte for nylig ud af dele af sagen mod den tidligere ledelse i OW Bunker på grund af inhabilitet. Flere advokater vil have dem trukket helt ud af sagen, skriver Børsen.

Flere advokater involveret i retsopgøret efter konkursen i OW Bunker mener, at advokatkontoret Bruun & Hjejle bør trække sig fuldstændig fra sagen.

Det skriver Børsen. Bruun & Hjejle trak sig fra dele af sagerne i sidste uge efter en sag om inhabilitet. Her trak de sig som advokater for bl.a. ATP og PFA, men kun for den del af sagen mod en tidligere daglige ledelse af OW Bunker og et rav på i alt 834 mio. kr.

Bruun & Hjejle vil fortsat repræsentere pensionskasserne i et andet opgør, hvor pensionskasser går efter de tidligere medlemmer af bestyrelsen, OW Bunkers konkursbo og bankerne Morgan Stanley og Carnegie, der stod for at børsnotere OW Bunker.

Uenighed om udtrædelse

John Korsø Jensen er advokat for boet efter den afdøde topchef i OW Bunker Jim Pedersen og vil have Bruun & Hjejle helt fjernet.

"Min opfattelse er, at de kommer til at udtræde totalt," siger John Korsø Jensen til Børsen.

Det afviser bestyrelsesformand hos Bruun & Hjejle Mogens Thorninger dog i et mailsvar til avisen.

"Vi og vores advokat er ikke enige i de synspunkter, som boet efter Jim Pedersens advokat fremfører."

Også Christian Hindkjær, der repræsenterer den tidligere finansdirektør i OW Bunker, Kent Larsen, vil have advokathuset til at trække sig fuldstændig fra sagerne, fremgår det af en skrivelse til de forskellige parter fra midten af november.

Torsdag i sidste uge kom det frem, at Bruun & Hjejle udtræder af sagen mod ledelsen på grund af inhabilitet, efter at managing director Karsten Kristoffersen 24. oktober i år blev idømt en bøde på 10.000 kroner af advokaternes disciplinærnævn, Advokatnævnet.

Advokathus må træde ud af OW-sagen

OW Bunker-boer indgår alligevel finansieringsaftale

Advokat i OW Bunker-sagen idømt bøde for dobbeltrolle

Forsiden lige nu

Norsk rederchef bliver søfartsrådgiver i FN

Sturla Henriksen, afgående direktør for Norges Rederiforbund, får nyt job i FN fra årsskiftet. Her skal han være med til at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og myndighederne.

Tilsyn efterforsker dødsulykke på Maersk-rig

De norske myndigheder har åbnet en officiel undersøgelser af dødsulykken på Maersk Interceptor. En person omkom i sidste uge under ulykken på riggen, som er ejet af Maersk Drilling.

Seneste Services

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere