ShippingWatch

Maersk solgte olieskib til skrothandler

Det tidligere Maersk-skib North Sea Producer blev solgt til verdens største formidler af skibe til skrot, men det skete via tomt selskab i østat, skriver Politiken.

Maersk solgte olieskibet 'North Sea Producer' til verdens største formidler af skibe til skrot, GMS. Det skriver Politiken i samarbejde med Danwatch.

For over et år siden skrev Politiken, Danwatch og TV 2, at Maersk solgte skibe til en køber, som sendte til ophugning på en strand i Bangladesh. En inspektionsrapport har vist, at skibet indeholdt radioaktive stoffer i mængder højere end de tilladte.

Over for myndighederne var GMS gemt bag et tomt selskab i østaten St. Kitts and Nevis. Men handlen var garanteret af GMS i Dubai, og dermed var selskabet Mærsks reelle modpart i handlen, skriver Politiken.

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har nu givet oplysningen videre til de britiske myndigheder, efter at han efterfølgende har fået dem bekræftet af Maersk.

"Mærsk har ikke tidligere oplyst til Miljøstyrelsen, hvem der købte skibet ’North Sea Producer’, og derfor er det nyt for Miljøstyrelsen, at den formelle køber skulle være et tomt selskab registreret på St. Kitts and Nevis, og at GMS’ selskab i Dubai reelt var ansvarlig for kontrakten. Miljøstyrelsen har derfor kontaktet Mærsk, som har bekræftet oplysningerne," skriver Esben Lunde Larsen i en mail til Politiken.

Maersk ønsker ikke at kommentere sagen over for Politiken og Danwatch. For et år siden, da Politiken, Danwatch og TV 2 beskrev sagen, udtalte Anette Stube, chef for bæredygtighed i Maersk, til Politiken:

"Vi regnede med, at det ville blive solgt til videre brug andre steder, men den, der overtog skibet, har valgt at få det ophugget i Bangladesh, og det er vi rigtig kede af."

Maersk-skibe sejlede under sortlistede flag på sidste rejse

Ministre i nyt samråd om skrottet Maersk-skib

Medie: Skrottet Maersk-skib i Bangladesh indeholder radioaktive stoffer

Forsiden lige nu

Norsk tankreder sendt i gulvet på børsen

Norske Nordic American Tankers anført af stifter Herbjørn Hansson i stort kursfald på 20 pct. på melding om, at rederiet vil rejse over 100 mio. dollars i ny kapital.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere