ShippingWatch

Maersk dykker på ønskeliste for veluddannede

I løbet af årene er A.P. Møller-Mærsk røget længere ned ad listen over, hvor de veluddannede danskere gerne vil arbejde. De bløde værdier fylder mere hos målgruppen, fortæller chef for analysehus.

Det er ikke lige så attraktivt at arbejde for A.P. Møller-Mærsk som tidligere. Det står klart, når veluddannede danskere i økonomiorienterede job skal rangliste danske virksomheder efter, hvor man helst vil arbejde.

I en ny undersøgelse fra analysebureauet Universum lander Maersk på en 5. plads ligesom i 2016, men går man længere tilbage, er konglomeratet faldet lidt i attraktivitet, forklarer Universums danske direktør Jesper Dansholm til ShippingWatch. Tidligere lå Maersk på en 3. plads, som Google i dag indtager, mens Novo Nordisk er nr. 2, og Lego ligger på førstepladsen.

Det er ikke kun blandt danskere i økonomiorienterede job, at Maersk er faldet i attraktivitet, det gælder også blandt ingeniører og it-profiler, når man kigger over et længere stræk, forklarer Dansholm.

"Noget af det, Maersk bliver associeret med, er en international prestigefyldt arbejdsplads, som er godt for CV'et. Men det prestigefyldte er blevet mindre og mindre vigtigt ligesom en lang række lidt hårdere kriterier, som Maersk er associeret med. Eksempelvis karrieremuligheder og udfordrende arbejde. Sådan nogle ting er blevet mindre væsentlige for målgruppen, mens de blødere værdier som et rart arbejdsmiljø, gode kolleger," siger han.

De gamle værdier

Jesper Dansholm understreger, at Maersk sandsynligvis sagtens kan levere på de bløde værdier, men at det bare ikke er opfattelsen blandt målgruppen.

I mange år har A.P. Møller-Mærsk ligget som den ubetinget mest attraktive arbejdsgiver i Danmark for de fleste målgrupper, som Universum arbejder med. Men fordi Maersk i stor stil bliver opfattet ud fra de samme værdier, som dengang Hr. Møller sad for bordenden, mens præferencerne blandt arbejdstagerne har ændret sig, er Maersk faldet ned ad listen.

Ifølge Jesper Dansholm ser kun hver femte Maersk som et sted med et rart arbejdsmiljø, mens det for Lego og Novo Nordisk er langt højere.

Derudover går deltagerne i undersøgelsen også op i, hvilket formål virksomhederne har med at drive virksomhed. Og om det er inspirerende.

"Det er svært at sige, hvorfor det er sådan, men opfattelsen derude er ikke, at Maersk har et inspirerende formål," siger Dansholm.

Maersk scorer højt på studerendes ønskeseddel

Studerende drømmer om et job hos Maersk

Unge talenter vil arbejde for Maersk

Forsiden lige nu

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere