ShippingWatch

Navigatører: Hvorfor svigter de unge det maritime erhverv?

Det skal undersøges til bunds, hvorfor de unge fravælger søfarten. Erhvervsministeriet bør sætte sig i spidsen for en undersøgelse, mener Søfartens Ledere.

Erhvervsministeriet bør sætte sætte sig i spidsen for en tilbundsgående undersøgelse af om danske unge ønsker sig en karriere i det Blå Danmark og på hvilke præmisser de i givet fald vil være parate til at basere deres fremtid på en maritim uddannelse.

Det mener Søfartens Ledere på baggrund af de seneste tal tilmeldinger til de maritime uddannelser, som formanden for skibsofficerernes fagforening, Bjarne Cæsar Jensen, kalder trist og bekymrende.

"Erhvervet er nødsaget til at spørge de unge og virkelig interessere sig oprigtigt for, hvad der er galt. Hvorfor drager det maritime ikke på samme måde længere? Erhvervet bliver nødt til ydmygt at lytte, ændre sig og tilpasse sig ungdommen af i dag," skriver Bjarne Cæsar Jensen i en kronik:

"Der er bred opbakning til at Danmark fortsat skal være en stor søfartsnation, og det er regeringens strategi, at vi i Danmark om en årrække skal være verdensførende indenfor autonom skibsteknologi. Skal Danmark lykkes med det, er vi nødt til at vedligeholde vores operative maritime kompetencer."

Bjarne Cæsar Jensen understreger, at det er politikernes ansvar i samarbejde med os i erhvervet at finde frem til en model, der kan sikre, at de unge ikke vender søfarten ryggen, men vælger erhvervet til.

"Hvis vi ikke er parate til det, fortjener vi slet ikke deres ansøgninger."

Læs kronikken her.

Optaget falder for fire ud af fem maritime skoler

Dyk i antal af maritime studerende bekymrer rederierne

Vækstteamets anbefalinger flugter med politisk dagsorden

3F ser norsk flag som den næste udfordring

Forsiden lige nu

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere