ShippingWatch

Thorco tabte trecifret millionbeløb i 2016

Rederiet Thorco, som er ejet af Stadil-familien, får et underskud på 632 mio. kr. i 2016. Det skriver Berlingske Business. Årsagen er nedskrivninger og salg af underskudsgivende skibe.

Stadil-familiens rederi Thorco kommer ud af 2016 med et tab på et trecifret millionbeløb.

Bundlinjen i selskabet, som er aktivt i den pressede mulitpurpose- og heavy lift-sektor, lander i et minus på 632 mio. kr.

I løbet af 2016 er en stor del af skibsflåden bortsolgt, da driften heraf var underskudsgivende"

Christian Stadil i en mail til Berlingske Business
Det skriver Berlingske Business på baggrund af årsregnskabet for moderselskabet Thornico, som endnu ikke er tilgængeligt i det centrale virksomhedsregister, CVR.

Det store underskud skyldes ifølge Berlingske, at Thor Stadil og sønnen Christian Stadil har taget hul på en stor oprydning i selskabet, som i flere år har været et smertensbarn i familiens Thornico-koncern.

"I løbet af 2016 er en stor del af skibsflåden bortsolgt, da driften heraf var underskudsgivende. Salg er sket til priser, der lå væsentligt under de bogførte værdier. Der er endvidere foretaget væsentlige nedskrivninger af værdierne af den resterende flåde. EBT (indtjening før skat, red.) af skibsdivisionen udgør negativt 632 mio. kr.," fremgår det i regnskabet.

I alt seks skibe er solgt fra, skriver Berlingske. Stadil-familien afviser dog, at den helt er på vej ud af shipping trods de miserable tilstande på markedet for de såkaldte speciallaster. I en mail til avisen skriver Christian Stadil, at driften i Thorco er ok, men at man har købt for dyre skibe.

Thor Stadil: Tyske banker monopoliserer markedet

Banker gør klar til næste fusionrunde i multipurpose

Tyske Zeaborn overtager Rickmers-Linie og NPC Projects

 

Forsiden lige nu

Her er ugens bedste historier fra ShippingWatch

Monjasa-retssagen rullede videre, mens tre store danske rederier aflagde regnskab, Torm annoncerede ansøgning om børsnotering i New York, og regeringen kom med vækstpakke i løbet af ugen. Alt sammen noget, der blev til overskrifter på ShippingWatch.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere