ShippingWatch

Esvagt-direktør: Besparelser vil ikke koste ansatte

Medarbejderantallet kommer ikke til at ændre sig hos Esvagt i år, selvom rederiet med base i Esbjerg også i 2017 vil være hårdt presset af det lave offshoremarked og vil have omfattende fokus på omkostninger. Det siger CEO Søren Nørgaard Thomsen til ShippingWatch.

Besparelser har været i højsædet hos Esbjerg-rederiet Esvagt i 2016 og bliver det også i 2017, hvor offshoremarkedet fortsat volder kvaler for rederiet specialiseret i offshore- og offshorevindaktiviteter.

Der er ingen planer om at ændre i bemandingen, hverken den ene eller den anden vej,

Søren Nørgaard Thomsen, CEO, Esvagt
Men besparelserne kommer ikke til at gå ud over de ansatte, fastslår CEO Søren Nørgaard Thomsen i et interview med ShippingWatch efter offentliggørelsen af regnskabet mandag.

"Der er ingen yderligere planer om at ændre i løn og ansættelsesvilkår," siger han til ShippingWatch om fremtiden for de omkring 900 medarbejdere, Esvagt har ansat i alt.

1. april trådte en tre-årig aftale mellem Esvagt og fagforeningerme Metal Marine og 3F Sømændene i kraft, hvor 350 skibsassistenter ansat i Esvagt indvilligede i at gå ned i løn og arbejdstimer for at sikre deres arbejdspladser.

"Når vi har en situation i markedet som nu, så prøver vi at dele byrden ud. For at få skuden vendt rundt, har ejerne taget en del af tabet, ligesom vi har genforhandlet med underleverandørerne, og medarbejderne stod også til at blive ramt, og derfor har vi indgået den her aftale," siger Søren Nørgaard Thomsen.

Han forventer ikke, at det bliver nødvendigt i løbet af de kommende tre år at revidere eller genforhandle aftalen, der har reduceret arbejdstiden fra 12 til 10 timer pr. arbejdsdag for de 350 skibsassistenter, som samtidig er gået 15 pct. ned i løn.

"Den har været et led i at have fokus på omkostningerne i 2016 og 2017, og nu forventer vi, at den ligger fast," siger han.

Opsving i løbet af 2018

CEO'en forventer, at Esvagts marked langsomt vil vende tilbage i 2018, men om det bliver i begyndelsen af året eller først hen mod slutningen, vil han ikke spå om. Til gengæld forventer han fremgang på markedet for offshorevind.

"Det er ikke kun forventninger. Vi ved, at der kommer flere muligheder på offshorevind, hvor vi er rigtig godt positioneret, fordi vi gik ind som pionerer på det marked og har høstet en række erfaringer tidligt. Vi har fire skibe i drift inden for det her marked og får leveret yderlige et i slutningen af 2017," siger Søren Nørgaard Thomsen.

I 2016 udgjorde omsætningen på vindopgaver 181 mio. kr. ud af en total omsætning på 960 mio. kroner.

Esvagt har ikke noget mål for, hvornår vind skal udgøre f.eks. halvdelen af omsætningen, men at andelen skal vokse er sikkert.

"Tidligere havde vi et mål om, at vores investeringer i vind skulle udgøre halvdelen af vores samlede investeringer, men jeg tror nu, at det vil blive en højere andel af investeringsbudgettet, som vil gå til vind," siger Søren Nørgaard Thomsen.

Nyt kontor i København

Vindforretningen er også årsagen til, at rederiet tidligere på året annoncerede åbning af kontor i København i tilknytning med Danske Rederiers kontorer i Amaliegade.

"Vi vokser og får nye udfordringer og skal have andre kompetencer ind. Kontoret i København skal sikre, at vi kan få nogle af de kvalifikationer ind, som vi måske ikke kan få og fastholde i Esbjerg og omegn," siger Søren Nørgaard Thomsen.

Esvagts regnskab for 2016 viste et overskud på 155,4 mio. kroner fra 192 mio. kroner i 2015. Et resultat, som selskabet selv betegner som fair grundet de svære vilkår for offshore-sektoren.

Esvagt opererer en flåde på 42 fartøjer. Rederiet modtog sidste år nybygningen Esvagt Njord, og i 2017 forventes yderligere et skib at blive leveret til rederiet.

Esvagt åbner kontor i København

Esvagt-ansatte går ned i arbejdstid og løn

Esvagt tror på betragtelig markedsandel i offshorevind

Forsiden lige nu

Der flyder flere containere igennem Rotterdam Havn

Rotterdam Havn har set en stigning på 10 pct. i mængden af containere i årets første ni måneder. Til gengæld falder volumen af olie og kul, hvilket skyldes den grønne omstilling, fortæller havnens CEO.

DOF Subsea finder ny COO

Offshorerederiet DOF Subsea har fundet sin nye COO, der skal stå for rederiets driftsstrategi og den daglige operation, oplyser det norske rederi.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere