Pirater i Somalia mistænkes for at stå bag endnu en kapring af et skib. Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af oplysninger fra et sikkerhedsfirma.

Det er i så fald den tredje kapring på kort tid, efter at regionen i flere år har været forskånet for kapringer, især på grund af tilstedeværelsen af internationale flådefartøjer.

En embedsmand fra Puntland Marine Police Force oplyser, at det pågældende tørlastskib sejler under Tuvalu-flag under navnet OS35.

Navigatører frygter for sikkerheden ved Somalia

Graeme Gibbon-Brooks, der er chef for sikkerhedsfirmaet Dryad Maritime Intelligence, siger ifølge Reuters, at kapringen er bekræftet i shippingindustrien.

Den britiske søfartsenhed UKMTO, The United Kingdom Maritime Trade Operations, der koordinerer shipping i Adenbugten, oplyser, at den lørdag fik meddelelse om, at et skib var under angreb og formentlig er blevet overtaget af pirater.

I sidste måned kaprede somaliske pirater et tankskib (foto), den første kapring i regionen siden 2012, med de trak sig tilbage efter sammenstød med en somalisk sikkerhedspatrulje.

Rederiforeningen afventer udviklingen i Somalia

Skib fra Indien er blevet kapret ud for Somalia  

Somaliske pirater kaprer fartøj  

FN: Kapring viser fortsat høj piratrisiko ved Somalia  

Pirater i Somalia frigiver tankskib og besætning