A.P. Møller-Mærsk modtog sidste år en bøde for at benytte sig af illegal arbejdskraft.

Det skriver Tv2, der har søgt aktindsigt i landets politikredse.

Aktindsigten viser, at politiet sidste år uddelte 121 bøder til 117 virksomheder, der havde folk ansat uden den nødvendige arbejds- og opholdstilladelse.

Blandt virksomhederne er Brøndby IF, Novo Nordisk og altså A.P. Møller-Mærsk, der har fået en bøde på 50.000 kr.

"I det konkrete tilfælde var vi desværre ikke tilstrækkelig opmærksomme på, at medarbejderens arbejdstilladelse udløb undervejs i ansættelsesforholdet. Da vi blev bekendt med dette, kontaktede vi omgående myndighederne for at få bragt forholdet i orden. Det er beklageligt," skriver A.P. Møller-Mærsk i et mailsvar til Tv2.

Medie: Jobfest efter Nordsøaftale er rent gætværk