ShippingWatch

Michael Pram: Maersk har udviklet 15 digitale prototyper

Maersks fokus på digitalisering betyder, at der er oprettet en separat digital organisation i Maersk-gruppen, og at selskabet har udviklet 15 digitale prototyper, fortæller afgående bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen på Maersks generalforsamling i Bella Center.

Arbejdet med nye, digitale løsninger, der skal gøre Maersk-gruppens transportaktiviteter mere fleksible og smarte, er så småt undervejs. Det fortæller den afgående bestyrelsesformand, Michael Pram Rasmussen, på tirsdagens generalforsamling i Bella Center.

Den kommende formand vil holde et øget fokus på den digitale side af strategien"

Michael Pram Ramussen, afgående bestyrelsesformand, Maersk-gruppen
"Der er oprettet en tværgående, separat digital organisation, og nye arbejdsgange er ved at blive introduceret. Antallet af digitale produkter omfatter nu mere end 15 prototyper," fortæller Michael Pram Rasmussen.

Containerrederiet Maersk Line har indgået aftaler med blandt andet Alibaba og IBM, der skal hjælpe det digitale på vej, og satsningen på området vil fortsætte for fuld kraft, lover Michael Pram Rasmussen, der tirsdag bliver afløst på formandsposten af Jim Hagemann Snabe.

"Den kommende formand vil holde et øget fokus på den digitale side af strategien og bidrage med relevant erfaring fra sit arbejde som administrerende direktør i SAP (tysk softwarevirksomhed, red.) og i bestyrelserne i Siemens, Danske Bank og World Economic Forum USA," siger den afgående formand.

De digitale løsninger skal blandt andet benyttes til at knytte transport- og logistikdivisionerne, der blandt andet tæller Maersk Line, havneselskabet APM Terminals og logistikdivisionen Damco, tættere sammen, så de kan tilbyde en mere komplet kundeoplevelse.

Det er et brud med den tidligere strategi, hvor Maersk-divisionerne i højere grad blev drevet som selvstændige selskaber.

Samarbejde med it-giganter

Maersk Line har i løbet af de seneste par måneder annonceret samarbejder med forskellige it-selskaber, hvor især partnerskabet med den kinesiske onlinehandelsgigant Alibaba er blevet bemærket.

Et initiativ, som har inspireret blandt andet konkurrenterne Zim, Cosco og CMA CGM til også at gå sammen med Alibaba.

Analytiker og CEO Lars Jensen fra Seaintelligence Consulting fortalte for nylig til ShippingWatch, at de nye samarbejder hos Maersk Line og konkurrenterne kun er de første skud på en hel underskov af digitale projekter, som containerrederne vil kaste sig ud i i år.

"Containerrederne har forstået nu, at digitaliseringen kommer. Men der er ikke nogen, der ved præcis hvilken teknologisk platform, der kommer til at blive den nye standard. Derfor er devisen: lad os prøve at lancere en masse forskellige pilotprojekter på samme tid. Så når man hører nyhederne om, at der er nye samarbejder i gang, så er det ikke nødvendigvis dem, der bliver fremtidens løsninger. I stedet vil vi se en vildtvoksende skov af pilotforsøg, som kan virke kaotisk," sagde han.

Krav fra kunderne

Interessen for digitalisering blandt containerrederierne skyldes ikke mindst højere krav fra kunderne om at kunne levere tidssvarende løsninger.

Senest lød der tirsdag morgen forud for generalforsamlingen kritik fra speditionsselskabet Flexport i Finans af Maersk Line.

"I dag kræver det stadigvæk en masse manuelt arbejde at købe og sælge skibsfragt, spore det og booke det. Og i de situationer, hvor det rent faktisk foregår digitalt, er teknologien gammel og svær at integrere med andre systemer. Derfor er transaktionsomkostningerne meget høje, ligesom virksomhederne og kunderne savner mere transparens og kontrol med fragten, mens den bevæger sig. Det er nødt til at ændre sig," siger CEO Ryan Petersen om Maersk Line.

Flexport: Maersk har ikke lært at værdsætte det digitale felt

Sådan vil Maersk Line digitalisere flåden

Maersk øger fokus på online containerbooking efter Alibaba-forsøg

Forsiden lige nu

Bagmandspolitiet kalder sagen mod Monjasa "usædvanlig"

SØIK erkender, at politiet kunne have fået en uafhængig vurdering af en afgørende brændstofsrapport i sagen mod Monjasa og Jan Jacobsen, der mandag blev frifundet. Det siger vicestatsadvokaten til ShippingWatch, hvor han kalder sagen "usædvanlig".

Advokathus må træde ud af OW-sagen

Advokathuset Bruun & Hjejle udtræder af sagen mod den tidligere daglige ledelse i OW Bunker pga. inhabilitet ifølge dagbladet Børsen. ATP bekræfter oplysningerne over for ShippingWatch.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere