Maersk Line har fra 2015 til 2016 nedbragt brugen af de såkaldte facilitation payments eller smørelse ved havneanløb med 87 pct. Det skriver dr.dk.

"Vi har næsten udryddet facilitation payments i Maersk Line. Det kan være cigaretter, sodavand eller mad," siger Maersk Lines chef for anti-korruption Kristin Berglund til dr.

Det meget lavere antal gange, hvor Maersk Line skal betale smørelse, skyldes især, at kaptajnerne skal sige nej til at betale smørelsen. Det har blandt andet ført til skænderier og trusler, men kaptajnerne skal altså stå fast og kan f.eks. få hjælp til det ved at ringe til en 24-timers hotline, hvis politikken på området giver problemer.

I alt har A.P. Møller-Mærsk på tværs af alle selskaber nedbragt omfanget af facilitation payments med 59 pct. Selskabet ønsker ifølge dr.dk ikke at oplyse, hvor mange penge der er blevet brugt på smørelse.

Maersk: Vores korruptionspolitik koster kunder  

Pram: Sådan angriber Maersk korruption  

Maersk-ansatte presset til at afsøge gråzoner