ShippingWatch

Maersk mister global kommunikationschef til Nordea

Nordea har hentet Sara Helweg-Larsen ind som ny leder af Group Communications. Hun kommer fra en stilling som Global Head of Communications i Maersk Transport & Logistics Division.

Nordea har hentet Global Head of Communications i Maersk Transport & Logistics Division, Sara Helweg-Larsen, til ny leder af Group Communications. Hun tiltræder stillingen i Nordea 1. maj 2017.

"Jeg glæder mig meget til opgaven med at samle og løfte Nordeas samlede kommunikationsindsats på tværs af markeder og discipliner," siger Sara Helweg-Larsen.

Samtidig har Roberta Alenius, der kommer fra en stilling som Vice President og leder af Communications Sweden i Telia sagt ja til stillingen som leder af Group External Communications.

"Kommunikation er afgørende for vores relationer med både kunder og samfundet som helhed. Så jeg er meget glad for at meddele, at vi har ansat en ny leder af Group Communications - Sara Helweg-Larsen fra Danmark - og en ny leder af Group External Communications - Roberta Alenius fra Sverige. Jeg glæder mig til at byde dem begge velkommen," siger koncernchef Casper von Koskull.

Maersk-gruppen tog i november sidste år konsekvensen af den nye struktur og nedlagde den centrale kommunikationsenhed Group Communication. De kommunikationsmedarbejdere, der hidtil havde arbejdet for gruppen, kom i den forbindelse ind under de to nyskabte forretningsområder Transport og Energi. Den hidtidige Head of Media & Stakeholder Relations, Louise Münter, blev Head of Corporate Communication, Maersk Energy Division.

Og Simon Augustesen, der havde været Head of Media Relations, Denmark, kom ind under det største forretningsområde, Maersk Transport and Logistics Division.

Maersk Gruppen nedlægger sin presse-enhed

Forsiden lige nu

Shippingindustrien: Vi arbejder aktivt for miljøet

De store shippingorganisationer afviser hård kritik om at forhale arbejdet med bl.a. rederiernes udledning af CO2. Vi spillede en stor rolle i udviklingen af en ny miljøstrategi, fastslår ICS over for ShippingWatch.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere