Maersk Drilling, der er A.P. Møller - Mærsk-gruppens datterselskab på borerigmarkedet, har modtaget en tidlig opsigelse på en kontakt i Angola.

Det er riggen Maersk Deliverer, hvis kontrakt er blevet annulleret, oplyser Maersk Drilling i en meddelelse tirsdag eftermiddag.

Ifølge selskabet er det Cabinda Gulf Oil Company Limited (CABGOC), som er amerikanske Chevrons samarbejdspartner i Angola, der har sendt opsigelsen.

"Det er med beklagelse, at vi tager kontraktens opsigelse til efterretning, og det er en påmindelse om de meget udfordrende betingelser i offshoremarkedet for rigge, hvor olieselskaber begrænser aktiviteter og udgifter i et modsvar til de lavere oliepriser," siger Michael Reimer Mortensen, der er direktør hos Maersk Drilling, i meddelelsen.

"Vi forventer at basere riggen i Vestafrika, og vi vil fortsætte med at undersøge muligheder med vores kunder i primært Vest- og Østafrika, som fortsat er strategiske markeder for os," fortsætter han.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Den oprindelige kontrakt stod til at udløbe i december 2016. Ifølge Maersk Drilling har selskabet som en del af aftalen krav på erstatning for den resterende del af kontrakten.

Annulleringen af kontrakten får dog ingen økonomisk betydning for Maersk Drilling, meddeler selskabet.

Maersk Deliverer, der blev bygget i 2009, har siden maj 2012 været på kontrakt med Cabinda Gulf Oil Company Limited.

Maersk Drilling afskediger 70 fra rigge i Norge  

Ét uheld tidoblede spildstatistik hos Maersk Drilling  

Maersk Drilling borerig får nyt arbejde efter aflyst kontrakt