Tirsdag og onsdag bliver to afgørende dage i de mange retssager efter bunkerselskabet OW Bunker, der sank til bunds for godt halvandet år siden. I hvert fald for de hundredvis af rederier, som lige nu risikerer at skulle betale to eller op til tre gange for det samme brændstof, der på en eller anden måde er koblet tilbage til det nordjyske bunkerselskab.

I dag begynder sagen, der har fået navnet Res Cognitans i den britiske højesteret, hvor et panel af fem dommere skal træffe den afgørende beslutning.

Få uger til det endelige opgør om resterne fra OW  

Hen over sommeren 2015 har en græsk reder kæmpet i det britiske retsvæsen og er endt i den sidste og afgørende instans, som nu skal vurdere det principielle spørgsmål om, hvorvidt OW Bunker kan kræve betaling af den græske reder, når bunkerselskabet ikke selv har betalt den fysiske leverandør, som derfor samtidig har rettet krav mod rederen om betaling for den samme bunkerleverance.

Den græske reder, som har lagt navn til sagen, er ikke den eneste i samme situation, og afgørelsen vil formentlig blive fulgt tæt af flere hundrede redere verden over.

Ifølge advokatfirmaet Holman Fenwick Willan er flere af dommerne i panelet ikke ukendte med sager af samme art. Normalt tager det omkring seks uger for den britiske højesteret at komme med en afgørelse, men med de kommende helligdage er der pres på domstolen, og derfor er det ikke helt klart, hvornår en afgørelse vil være klar, lyder vurderingen.

Belgien er rederiernes betændte byld efter OW-krakket  

Stena Bulk har sat to mio dollars til side i OW-sag  

Bunkerbranchen kæmper med bank-spøgelset  

Kurator: OW Bunker tjente kassen på ren spekulation