Damco USA og Farrell Lines, begge Maersk-selskaber, har fået bøder af det amerikanske Justitsministerium på 3,6 millioner dollars (24,2 millioner kroner, red.) for i 536 tilfælde at have "genskabt" vejningspapirer for det befragtede gods i stedet for at bruge de officielle vejningspapirer, som kræves.

Det skriver Tradewinds. Ifølge mediet har de to selskaber ikke levet op til de kontraktvilkår, der indgår i aftalen med det amerikanske forsvars logistikafdeling US Transportation Command (US Transcom), som står for at koordinere logistik af blandt andet det amerikanske forsvars køretøjer, når de skal ind og ud af indsatsområder.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Farrell Lines havde en aftale om dør-til-dør levering for US Trancom, hvor selskabet skulle fragte gods ind og ud af Afghanistan. En opgave der delvist var udliciteret til Damco USA. Og her har Damco-ansatte angiveligt "genskabt" vejningspapirer i stedet for at bruge de certificerede vejningspapirer som dokumentation. Farrell Lines brugte sidenhen de genskabte vejningspapirer som dokumentation i sine fakturaer til de amerikanske myndigheder.

Det bliver anset for at være et problem, blandt andet fordi prisen for transportydelsen i høj grad var gjort op på netop vægt.

Maersk-gruppen  har i en meddelelse givet udtryk for, at man nu har indført procedurer, der skal forhindre at det sker igen.

"Farrell Lines (fuldstændigt ejet af Maersk Line Limited) og Damco har indgået et finansielt forlig med det amerikanske Justitsministerium og vil fortsætte med at samarbejde helt og holdent med myndighederne for at sikre, at man lever op til de juridiske krav. Selskaberne har implementeret yderligere tiltag for at forbedre driften, så som kontrolmekanismer for at sikre, at dokumentationen er nøjagtig og, at fakturaer kun udstedes, når de nødvendige informationer er blevet verificeret. Det relevante personale hos Damco og Farrell Lines har fået yderligere bemyndigelse til at sikre streng overholdelse af reglerne," skriver konglomeratet.

Analysehus regner med nyt storudsalg hos Maersk

Damco falder på søfragt men indtjening er på vej op  

Hanne B Sørensen: Smertefuld omstilling i Damco

Hanne B Sørensen: Smertefuld omstilling i Damco