A.P. Møller - Mærsk er angiveligt på vej med en ny treårig obligation på minimum 300 millioner euro (2,24 milliarder kroner). Det fremgår af meldinger hos Bloomberg News6, der henviser til informationer fra en anonym kilde uden autorisation til at udtale sig officielt om sagen.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra A.P. Møller - Mærsk til oplysningerne.

Maersk-koncernen finansierer sig i forvejen hyppigt via obligationer og har ikke mindre end 12 udestående virksomhedsobligationer på i alt 38 milliarder kroner, hvoraf de tre - der dækker omtrent 37 procent af obligationsprogrammet - er i euro.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Derudover har Maersk obligationer i dollars, pund samt norske og svenske kroner.

Næste obligationsudløb er i december 2016, hvor en obligation på to milliarder norske kroner (1,57 mia. kr.) skal indfris. To yderligere Maersk-obligationer udløber i 2017.

Analysehus regner med nyt storudsalg hos Maersk  

Maersk udsteder nye dollar-lån  

Maersk udsteder obligationer i USA