Det bliver nu tidligere uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), der skal overtage teten som ny miljø- og fødevareminister fra Eva Kjer Hansen, der valgte at forlade posten i weekenden. Dermed bliver Esben Lunde Larsen den nye mand, som rederne og den danske maritime industri skal diskutere med i forbindelse med vigtige spørgsmål på miljø.

Især svovl og ophugning kommer til at fylde for Danmarks Rederiforening, siger Maria Bruun Skipper, underdirektør i Danmarks Rederiforening, der hilser den nye minister velkommen:

"Vi glæder os til samarbejdet med Esben Lunde Larsen, hvor vi har to umiddelbare hovedprioriteter. Først og fremmest bør Danmark hurtigst muligt ratificere Hongkong-konventionen, der stiller krav til miljø- og arbejdsmiljømæssig ansvarlig ophugning af skibe, for den blev vedtaget af IMO i 2009 og efterlader rederierne i et juridisk vakuum uden et egentligt regelsæt," siger hun om den ene prioritet.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Den anden bliver svovlreglerne, der trådte i kraft i Nordeuropa og ud for den amerikanske kyst i januar 2015, mens de globale regler ventes at træde i kraft enten i 2020 eller 2025.

"Danmark bør også tage teten i arbejdet med at sikre en global effektiv håndhævelsesmekanisme, som skal være klar, når de globale svovlkrav træder i kraft i 2020. Alternativet er, at vi risikerer konkurrenceforvridning for de rederier, der overholder reglerne, hvilket i sidste ende vil underminere miljøeffekten. Så det er helt afgørende," siger Maria Bruun Skipper.

Ny minister skal håndtere miljøkrav til shipping  

Rederiforening og Økologisk Råd i fælles front

Svovlsyndere i Sverige slipper for sanktioner  

Dansk ratificering af Hongkong-konvention nærmer sig