ShippingWatch

Åbning af Panama-kanal udsat til andet halvår 2016

Gentagne gange er åbningen af den nye og større Panama-kanal blevet udsat. Nu hedder den kommercielle åbning andet halvår 2016, skriver Journal of Commerce.

Åbningen for skibstrafikken af den nye og større Panama-kanal, der allerede er blevet udsat flere gange, forventes nu først at ske i anden halvdel af 2016. Det oplyste Francisco J. Miguez, vice president for finans og administration hos Panamas kanalmyndighed på en konference i Atlanta i USA, skriver Journal of Commerce.

Myndighederne har senest haft april eller maj som mål for den ceremonielle åbning af den større kanal, der kan få vidtrækkende konsekvenser for den internationale shippingindustri, når eksempelvis containerskibe på 14.000 teu, næsten tre gange større end den nuværende kapacitet, kan sejle igennem kanalen.

Ifølge Francisco J. Miguez er det entreprenørkonsortiet, der flere gange har måtte udsætte åbningen.

I dag anslås det, at 96 procent af arbejdet er gennemført, men embedsmænd vil sikre sig, at kanalen fungerer perfekt, inden skibene skal sluses igennem.

Det forventes, at tørlastredere stort set med det samme kan begynde at sende større skibe igennem, mens containerrederierne formentlig skal bruge nogle måneder med deres alliancepartnere i planlægningen.

Ny Panama-kanal overflødiggør tusindvis af skibe

Åbning af Panama Kanalen udskudt endnu en gang

Ny ballade med entreprenørerne truer Panama Kanalen

 

Forsiden lige nu

Topchef for vindrederi stopper

Lars Blicher meddeler på det sociale medie Linkedin, at han har fratrådt sin stilling som CEO og director for Swire Blue Ocean. "Jeg har stadig ikke besluttet, hvor jeg skal hen herfra," skriver han.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere