ShippingWatch

Maersk forhandler om udvikling af iranske oliefelter

Irans bugnende petrokemiske industri er en godbid for udenlandske aktører, der har været forment adgang i årevis. Nu er Maersk angiveligt i forhandlinger med den iranske olieminister om en række projekter, skriver Bloomberg News.

A.P. Møller-Mærsk har startet forhandlinger med den iranske regering om potentiel udvikling af en stribe oliefelter i Iran.

Det bekræfter konglomeratet over for Ritzau Finans, efter at Bloomberg News tidligere på dagen citerede den iranske olieminister for det samme.

Intet er dog fastlagt endnu, og samtidig kan der ikke blive tale om nogen former for aftaler, før de internationale sanktioner mod Iran er hævet, oplyser A.P. Møller-Mærsk.

"Vi kan bekræfte, at vi har holdt møde med repræsentanter fra den iranske regering for at diskutere mulige projekter. Intet er blevet aftalt, og vi kan ikke dele yderligere detaljer. Vi respekterer de internationale sanktioner, og enhver beslutning om engagement i energi- eller transportforretninger i Iran er nødt til at afvente en ophævelse af sanktionerne," skriver Maersk-gruppen i en kommentar til Ritzau Finans.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Mødet mellem Maersk-gruppens repræsentanter og medlemmer af den iranske regering falder sammen med udenrigsminister Kristian Jensens (V) besøg i landet i sammen med en delegation af 60 danske selskaber, herunder A.P. Møller-Mærsk, og den iranske olieminister, Bijan Namdar Zanganeh, håber på et positivt udfald af samtalerne med Mærsk.

"Vi er håbefulde i forhold til, at disse forhandlinger vil kulminere med et positivt udfald," siger ministeren ifølge Bloomberg News.

Danske rederier i Iran mens Saudi-konflikt eskalerer

Saudi-Arabiens økonomiske kurs vil presse oliepriserne

Olieprisen falder efter iransk udmelding

Forsiden lige nu

Nu begynder ankesagen om omfattende svindel i Monjasa

Det kostede Monjasa-stifter Jan Jacobsen en fængselsstraf på 3,5 år og Monjasa en bøde på 10 mio. kr., da de blev dømt for omfattende bedrageri sidste år i byretten. Nu begynder ankesagen ved Vestre Landsret.

Schlumberger rammer plet i tredje kvartal

Olieleverandøren Schlumberger klarede sig som ventet på både top- og bundlinjen tredje kvartal, mens selskabet sænkede forventningerne til investeringsniveauet for hele året.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere