ShippingWatch

Det nye år starter med dårlige nyheder fra Kina

Tal for den kinesiske fremstillingssektor fortsætter med at skuffe økonomer og analytikere. Nye eksportordrer fra resten af verden faldt meget kraftigt.

Den kinesiske fremstillingssektor skuffede i december efter to måneder med stigninger. PMI-indikatoren for Kinas fremstillingssektor faldt til 48,2 i december fra 48,6 i november. Det fremgår af data fra Caixin Media og Markit Economics. Og det var mindre end økonomer ifølge estimater indsamlet af Bloomberg havde ventet. Deres forventning var en stigning til 48,9.

"Det ville have været tredje måned i træk med stigning, hvilket ville have været bedre i tråd med vores forventning om, at økonomien nu endelig har stabiliseret sig efter markant opbremsning tidligere på året," skriver Bjarke Roed-Frederiksen, der er seniorøkonom i Handelsbanken, i en skriftlig kommentar.

Indekset har nu ligget under tærskelværdien 50 ti måneder i træk, påpeger han. Også den officielle PMI-indikator fra Kinas statistikbureau – som blev offentliggjort nytårsdag – skuffede i december ved kun at stige marginalt til 49,7 fra 49,6. Også her var der blandt økonomerne ventet en lidt større fremgang til 49,8.

Kraftigt fald i eksportordrer

Underindekset for nye eksportordrer faldt meget kraftigt med henholdsvis 3,8 og 1,1 point i Markits og den officielle PMI.

"Det tyder på, at det især er efterspørgslen efter Kinas eksport fra resten af verden, som udvikler sig negativt, og som fortsat giver eksportvirksomhederne modvind. Dermed holder vi fast i, at den underliggende udvikling for den indenlandske økonomi vil være positiv i første del af 2016, idet de mange lempelser af den økonomiske politik understøtter økonomien, skriver Bjarke Roed-Frederiksen.

"Det understøttes også af at den officielle PMI for servicesektoren steg pænt i december og nu ligger på flotte 54,4, hvilket jo er klart på den rigtige side af 50," uddyber han.

Markits service-PMI for december offentliggøres onsdag og lå på 51,2 i november.

Kinas økonomi ringere end officielle data viser

Sløv kinesisk vækst trækker verdens havne ned

Fem containerkæmper vil sætte sig på verdensmarkedet

 

Forsiden lige nu

Maersk-skibe sejlede under sortlistede flag på sidste rejse

Fire skibe fra Maersk Line sejlede under sortlistede flag, da de var på vej til ophugning på stranden i indiske Alang. Omflagningen skete efter, at koncernen havde solgt skibene til såkaldte cash-buyers. Søfolk risikerer at betale prisen, siger ngo og fagforening.

Wilhelmsen går mod strømmen med Norsea-opkøb

Den norske koncern Wilhelmsen har købt majoriteten i Norsea Group på et tidspunkt, hvor flere selskaber løber i den modsatte retning. Der er bedre tider på vej, vurderer Wilhelmsen over for ShippingWatch.

Esvagt indførte omstridt højdekrav i 2015

Esvagt har i flere år haft et højdekrav til sine skibsassistenter. Kravet bliver mistænkt for at forskelsbehandle kvindelige jobansøgere. I dag har Esvagt 11 kvindelige søfolk ansat. Rederiet vil dog ikke svare på, om de og deres mandelige kollegaer alle er over 170 cm.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere