ShippingWatch

IMB: Shipping og logistik må styrke cyber-sikkerhed

Det er ovenud nødvendigt, at shipping- og logistikselskaber styrker sikkerheden i forhold til cyberkriminalitet, mener International Maritime Bureau.

Shipping- og logistikselskaber skal blive langt bedre til at sikre sig mod cyberkriminalitet. Sådan lyder opfordringen fra International Maritime Bureau (IMB).

Opråbet kommer, efter at flere eksperter i cyberangreb de seneste måneder har advaret mod, at antallet af cyberangreb på rederier, havne, terminaler og andre transportoperatører er i alarmerende stigning.

"De seneste begivenheder har vist, at de systemer, som håndterer varerne skal styrkes mod truslen fra cyberangreb. Det er afgørende, at erfaringer fra andre industrielle sektorer anvendes til at lukke den sårbarhed, der er i shipping og forsyningskæden," siger IMB i en meddelelse.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

En sag tilbage fra 2013 der afslørede, hvordan hackere i årevis havde kontrol over Antwerpen, den næststørste containerhavn i Europa, er et eksempel på, hvordan cyperkriminelle har let spil, når det kommer til shippingsektoren. Og de mange huller i beredskabet har fået partner og grundlægger af analysevirksomheden SeaIntel, Lars Jensen, til at etablere en virksomhed, der skal rådgive maritime virksomheder i cyber-sikkerhed.

"Alle rederier har i dag en plan for, hvad de skal gøre, hvis der sker en ulykke på et skib. Men hvis alle deres computere bliver angrebet og går i sort, som man faktisk har set det hos store selskaber, er det de færreste, der ved, hvad de skal gøre. Mange har en politik om, hvordan de kan holde hackere udenfor. Men i dag er realiteten den, at hackerne ofte allerede er indenfor. Så derfor handler det i højere grad om at opdage det og finde ud af, hvordan man forholder sig til det," forklarede han i februar til ShippingWatch.

Hacking er en stignede trussel mod shipping

Lars Jensen: Cyber-kriminelle har alt for let spil

SeaIntel: Nye cyberangreb vil ramme containerindustri

Forsiden lige nu

Topchef for vindrederi stopper

Lars Blicher meddeler på det sociale medie Linkedin, at han har fratrådt sin stilling som CEO og director for Swire Blue Ocean. "Jeg har stadig ikke besluttet, hvor jeg skal hen herfra," skriver han.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere