ShippingWatch

Asiatiske rederier tager mere og mere vand ind

Gælden er vokset til astronomiske højder i koreanske rederier som STX Pan Ocean, Hyundai Merchant Marine og Hanjin.

Flere år inde i shippingkrisen begynder det at gøre mere og mere ondt på en stribe asiatiske rederier, der kæmper med en kolossal gældsbyrde, som de får sværere og svære ved at afdrage på, fordi fragtraterne fortsat ikke kan levere det fornødne overskud til afvikling og afbetaling af gæld og renter.

Det kan læses ud af de analyser, der løbende udsendes, og mandag er analysehuset Drewry udkommet med to blinkende, koreanske røde lygter, Hyundai Merchant Marine og senest Hanjin, der begge får pilen nedad.

For Hanjins vedkommende er rentebyrden vokset med 146 procent siden finanskrisen ramte i 2008 og til og med 2012. Det går voldsomt ud over container- og tørlastgruppens bundlinie og fører til et alvorlig pres på selskabets likviditet.

Fearnley: Koreansk kollaps kan koste bulkredere dyrt

Vedvarende tab - og Hanjin forventes at komme ud med et nyt i 2013 - i de forløbne to år har ramt Hanjin så hårdt, at rederiets bogførte værdier per aktie (BVPS) er faldet med 77 procent fra 2008 til 2012, og yderligere er selskabets gearing røget til vejrs med 622 procent i regnskabsåret 2012 med en forventet yderligere stigning til 682 procent i 2013. Det er det højeste i hele industrien, skriver Drewry, og tilføjer, at det formentlig først vil begynde at lysne i 2015.

Drewry bemærker dog, at Hanjin står stærkt på ruterne i Stillehavet og Intra-Asien, og at rederiet vil introducere støtte skibe på 13.000 teu på de vigtige øst-vest-ruter og dermed reducere omkostningerne.

"Selv om der er lyspunkter i form af ratestigninger i øst-vest-trafikken i de seneste måneder, er det tvivlsomt, de vil vare ved. De seneste rateforhøjelser er drevet af rederiernes desperation på at genopbygge deres profitabilitet mere end det er udtryk for forbedrede markedsforhold," konstaterer Drewry, der ikke ser en afgørende ændring af Hanjins finansielle tilstand lige om hjørnet, selv om rederiets ledelse sværger til, at 2013 vil blive et vendepunkt. Dog er rederiets tørlastaktiviteter i bedre tilstand end containerne.

Hanjin langer ud efter de nye ULCCere

Ligesom STX Pan Ocean kan Hanjin måske bevare noget af håbet i kraft af hjælp udefra. Export-Import Bank of Korea overvejer en hjælpepakke til landets shippingindustri på 442,6 mio. USD i form af bl.a. statsstøttede lån og muligheden for at indgå langsigtede leasingkontrakter.

Analyset SeaIntel skriver i sit seneste nyhedsbrev Sunday Spotlight, at Hanjin er det containerrederi, der har øget mængderne mest på Stillehavet i perioden 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2013 med i alt 43 procent.

De koreanske rederier føjer sig rækken af andre asiatiske rederier som kinesiske Cosco, japanske Mitsui OSK m.fl., der kæmper med at gøre deres forretninger profitable gennem bl.a. af skibe og andre aktiver som ejendomme.

Drewry: Hyundai Merchant Marine i farlig gældskrise

Koreansk krisereder får frisk kapital

Hanjin Shipping ud med underskud i 2. kvartal

 

Forsiden lige nu

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere