ShippingWatch

SeaIntel: Kollaps på Middelhavet har bredt sig til hele Europa

Hvad der lignede en succesfuld koordineret ratestigning på Asien-Nordeuropa, har et kollaps i raterne på Middelhavet ødelagt.

Containerrederiernes seneste forsøg på at få raterne op mellem Asien og Nordeuropa fra 1. november er langt fra lykkedes, må SeaIntel konstatere, kun få uger efter de annoncerede ratestigninger trådte i kraft.

Den reelle grund skal ifølge partner i SeaIntel, Lars Jensen, findes i Sydeuropa, fordi de mere end kollapsede ratestigninger på Asien-Middelhavet ganske enkelt har bredt sig til resten af Europa. For i stedet for den stigning på Asien-Middelhavet, som rederierne havde håbet på, er raterne ifølge SeaIntel nu 20 procent under niveauet fra umiddelbart før, prisstigningerne blev sat i kraft.

”Prisdisciplinen er faldet fuldstændig sammen. Forwarderne melder nu om spot-rater til Middelhavet, der er nede i samme lave niveau, som da markedet nåede bunden i december 2011 - og problemet er, at der stadig er næsten en måned til næste ratestigning,” påpeger Lars Jensen.

Maersk forsøger sig med nyt rateløft på Asien-Europa

Implementeringen af de annoncerede ratestigninger i november lignede ellers en vindersag fra begyndelsen med en succesrate på omkring 84 procent på Nordeuropa. Men siden har kollapset på Middelhavet trukket Nordeuropa meget hurtigt tilbage, og ifølge SeaIntel er 64 procent af stigningen forsvundet inden for to uger.

”Sidste uge var ratefaldet på mere end 11 procent. Der er dermed tale om et ugentligt ratefald hvis lige vi ikke set siden SCFI spotindekset (Shanghai Containerized Freight Index) blev lanceret i 2009,” siger Lars Jensen.

Kollapset er da også grunden til, at rederierne endnu en gang forsøger at få gennemført en samlet ratestigning. Flere rederier med Maersk Line i spidsen har annonceret nye ratestigninger per den 15. december i håbet om, at det vil lykkes denne gang. Lars Jensen mener, at rederierne ikke har noget valg, men at det seneste bratte fald er en meget dårlig nyhed for branchen.

SeaIntel: Containerrater er katastrofale for rederierne

”Vi ser nu rederierne, et efter et, melde sig under fanerne til ratestigningen i midt-december. Med de lave niveauer vi er på vej ned i, er det svært at forestille sig, de endnu engang vil bryde prisdisciplinen - men den seneste udvikling er yderst negativ for rederierne, da den er med til at sætte tonen for forhandlingerne om kontrakt rater for 2013 for de kunder, der har helårskontrakter.” påpeger han.

Asien-Europa-rater faldt voldsomt igen

Alphaliner: Containermarkedet balancerer tidligst i 2014

Alphaliner: Kæmpe skibe sætter sig på Panama-trafik

 

 

Forsiden lige nu

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere