Log ind Opret login
Foto: Rederiforeningen

Søfartens Ledere stævner DFDS og Royal Arctic Line

Rederier:

Søfartens Ledere har nu afsendt stævninger til to rederier i Danmarks Rederiforening, som organisationen tidligere har truet med. Dermed er første officielle skridt mod en egentlig retssag om regulering af nettolønninger i DIS taget.


Af JAKOB VESTERAGER
Offentliggjort 08.05.12 kl. 08:00

DFDS og Royal Arctic Line har modtaget et kedeligt brev. Torsdag den 3. maj afsendte Søfartens Ledere nemlig stævningen til de to rederier i Danmarks Rederiforening. Dermed er retssagen om regulering af nettolønninger i DIS (Danmarks Internationale Skibsregister) i sin indledende fase.

"Vi glæder os til, for første gang at se rederiernes juridiske argumenter for, hvorfor nettolønnen i DIS ikke skal reguleres, når skattesystemet i Danmark ændres så væsentligt, som det er tilfældet i disse år," udtaler Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere.

De to konkrete rederier stævnes, fordi Danmarks Rederiforening som helhed ikke kan stævnes, ligesom stævningen har navngivne medllemmer af Søfartens Ledere som stævnere, selvom det er Søfartens Ledere, der vil køre sagen.

Ganzhorn mener, at argumenterne ind til nu kun har drejet sig om den generelle konkurrencesituation på verdensmarkedet, samt at de søfarende i forvejen har en god løn, og at rederiernes økonomier er trængte.

Tvisten handler om, hvorvidt personer ansat på skibe i DIS skal have reguleret deres nettoløn, når der sker ændringer af personskatten i Danmark. Således mener Søfartens Ledere, at de danske skibsofficerer i DIS har mistet kompensation for de skattelettelser, andre danske lønmodtagere fik i 2010 i forbindelse med skattereformen Forårspakke 2.0.

"Ligesom alle andre danskere, er de søfarende blevet pålagt nye afgifter og har fået reduceret deres fradragsmuligheder. Det skete som følge af den store skattereform ”Forårspakke 2.0” i 2010, men uden at de søfarende fik del i samme reforms skattelettelser," siger Fritz Ganzhorn.

Ingen interesse fra politikere

Ifølge Fritz Ganzhorn har Søfartens Ledere oplevet en manglende interesse fra politikerne.

"Forløbet indtil nu har efterladt vores medlemmer med en opfattelse af, at staten, ministre og Folketing ikke interesserer sig for forvaltningen af statsstøtten, og at rederierne bare kan sige ”nej” til at følge intentionerne i DIS-ordningen, siger Fritz Ganzhorn.

Og derfor skal retssagen også have fokus på DIS som en statsstøtteordning, "der skal tilgodese den enkelte sømands rettigheder, og ikke kun være et selvregulerende system, som er forvaltet af rederierne uden interesse fra staten," skriver Søfartens Ledere i en pressemeddelelse.

DIS skal ikke nedlægges

Men retssagen er ikke et udtryk for, at hverken DIS eller nettolønsordningen i samme skal nedlægges, understreger Fritz Ganzhorn.

"Det handler derimod om at få retstilstanden vendt om, så det bliver klart, at nettolønnen i DIS skal reguleres, når der sker ændringer af personskatten i Danmark. Lykkes det, vil rederierne være nødt til at indgå i reelle forhandlinger om, hvordan skatteændringer skal implementeres i nettolønningerne for søfolk i DIS," siger han.

"Sammenhængen mellem skat og nettoløn skal sikres; når skatten går op eller ned, skal nettolønnen i DIS reguleres – sådan som det står i loven, og sådan som det var givet da Folketinget satte DIS i søen i 1989," siger Fritz Ganzhorn.

Ifølge Søfartens Ledere består statsstøtten til de danske rederier i, at rederierne ikke betaler skat for medarbejdere i DIS, og at de danske søfolk derfor aflønnes med en nettoløn, der svarer beløbet, der er tilbage af en almindelig løn efter skat. Skatten rederierne sparer på den måde er 710 mio. kr. om året skriver Søfartens Ledere med henvisning til beregninger fra Skatteministeriet og Søfartsstyrelsen.

Principiel retssag

Selvom der er navngivne rederier og stævnere på stævningen, er det de facto Søfartens Ledere, der stævner Danmarks Rederiforening. Derfor er der ikke tale om, at de ansatte ved hverken DFDS eller Royal Arctic Line, der stævner er utilfredse med deres arbejde eller arbejdsgiver.

"Får Søfartens Ledere medhold i sine påstande og såkaldte anbringender for domstolene, vil det få betydning for alle foreningens medlemmer på DIS-løn i alle rederier, som en principiel afgørelse af sammenhængen mellem nettoløn i DIS og skattesystemet i Danmark," skriver Søfartens Ledere.

DFDS: Stævning betyder ingenting for os  

Royal Arctic Line: Stævning er ren principsag  


Mest læste Rederier

Smedegaard: Scandlines er ikke vores eneste ønske

Rederier: DFDS er på jagt efter opkøb, og Scandlines er ikke den eneste mulighed, som rederiet kan forestille sig at udbygge med. Det fortæller adm. direktør Niels Smedegaard.

Sov Danmark i timen på IMO's miljømøde?

Rederier: Danmark kunne sammen med flere andre lande, der fører sig frem som miljøforkæmpere, have været mere konsekvente i forhandlingerne i IMO om nye miljøkrav. Det mener en række leverandører og NGO'ere, som ShippingWatch har talt med.

Kurt Skov: Nicheforretninger vigtigere for Blue Water

Rederier: Olie, gas og vind, fødevaretransporter og logistik for krydstogtskibe trak Blue Water Shipping stærkt gennem krisen, da afmatningen ramte den traditionelle fragt af industrigods. Og de "nicheagtige" forretninger vokser fortsat, siger bestyrelsesformand Kurt Skov til ShippingWatch.

Eitzen Chemical sejler til høje rater

Rederier: De bedste rater siden finanskrisens indtog i 2008, siger rederiet i forbindelse med regnskab for 1. kvartal.

Blue Water Shippings omsætning overstiger fire milliarder

Rederier: Esbjergensiske Blue Water Shipping fik en omsætning på lige godt fire mia kr sidste år fremgår det af selskabets årsregnskab for 2012.

USA-lobby advarer mod at røre Jones Act

Rederier: Selvom amerikansk lovgivning, der beskytter landets indenlandske transportinteresser, ikke er på dagordenen i forhandlinger med EU om en frihandelsaftale, rører lobbyisterne på sig.
Forsiden lige nu

Sov Danmark i timen på IMO's miljømøde?

Rederier: Danmark kunne sammen med flere andre lande, der fører sig frem som miljøforkæmpere, have været mere konsekvente i forhandlingerne i IMO om nye miljøkrav. Det mener en række leverandører og NGO'ere, som ShippingWatch har talt med.

Nyt havneudspil fra EU undgår det mest ømtålelige punkt

Havne: Efter flere års tilløb har EUs transportkommissær Siim Kallas fremlagt sin havnepakke, der skal skabe mere effektivitet og åbenhed i de europæiske havne. Men den helt afgørende konfrontation er udskudt til 2016.

Hafnia Management styrkede indtjeningen i 2012

Rederier: Hafnia Management, hvis hovedfokus er management af produkttankskibe, styrker sin indtjening i 2012 med et væsentligt skridt opad i forhold til 2011.

SeaMall skuffer i 2012 med stort minus

Services: SeaMall kommer ud af 2012 med et stort minus, som ledelsen betegner som mindre tilfredsstillende. Indkøbsselskabet, der har flere prominente shippingfolk i bestyrelsen, har kun eksisteret i to år.

Teekay og Statoil i nyt samarbejde

Rederier: Teekays offshore del Teekay Offshore Partners har indgået en aftale med Statoil om drift af en FSO - floating storage and offloading unit.

Antipirat-firma rykker fra Øst- til Vestafrika

Services: Det britiske sikkerhedsfirma Typhon overvejer at tage konsekvensen af, at pirateriet flytter fra øst til vest for Afrika. Ny forretningsmodel for antipiratfirmaet kan derfor være på trapperne.



Ledige stillinger