ShippingWatch

Fitch: Dystre udsigter for shipping i 2018

Trods forbedringer i container- og tørlastindustrien i år forbliver 2018 et negativt år for shipping, hvor især tank ser sårbart ud. Det vurderer ratingbureauet Fitch Ratings.

Ratingbureauet Fitch Ratings ser ingen afgørende forbedringer i de globale shippingmarkeder i 2018, hvor udsigterne forbliver negative i kraft af den vedvarende overkapacitet af skibe.

I containerindustrien er raterne steget i indeværende år, men overkapaciteten gør opsvinget sårbart, og de seneste ratestigninger har vist sig kun at holde kortvarigt.

Samtidig synes enhver forbedring i markedet blot at udløse nye ordrer på bl.a. ultrastore containerskibe, som det var tilfældet i tredje kvartal i år, skriver Fitch Ratings i et notat ifølge World Maritime News.

Også i tørlastindustrien kan den seneste tids stigende rater vise sig kortvarige, selvom sektoren modsat de øvrige segmenter har udsigt til, at efterspørgslen overstiger væksten i den samlede flåde næste år.

Kina vil også næste år være den store trækhest i tørlast, men netop derfor er udviklingen i sektoren særlig følsom over for udsving i kinesisk økonomi.

Eksponerede tankredere

Samlet set er tankindustrien den mest eksponerede, efter at mange nybygninger er kommet ind i markedet i år.

Fitch vurderer, at efterspørgslen i tankmarkedet som følge af det stigende globale olieforbrug vil stige med omkring fire pct. i 2018 drevet også af højere amerikanske olieeksport og faldende olielagre. Væksten i efterspørgslen vil i store træk dog blot matche stigningen i antallet af nye skibe.

Faldende containerrater presser Maersks forretningsplan

Kinas appetit på jernmalm sender tørlastrater i vejret

Tørlastindeks stiger til 1626 point

Store rederier tager en større bid af kagen i USA

Forsiden lige nu

Norsk tankreder sendt i gulvet på børsen

Norske Nordic American Tankers anført af stifter Herbjørn Hansson i stort kursfald på 20 pct. på melding om, at rederiet vil rejse over 100 mio. dollars i ny kapital.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere