ShippingWatch

ICS kritiserer statsstøtte til skibsbygning

Shipping-industrien skal være økonomisk bæredygtig for at kunne leve op til de kommende års miljøkrav på blandt andet CO2-udledning, understreger ICS, som kritiserer statsstøtte, der understøtter konstruktion af nye skibe.

Shipping-industrien skal være økonomisk bæredygtig for at kunne være miljømæssigt bæredygtig, og derfor er statsstøtte, der tilskynder til konstruktion af nye skibe i en industri, der generelt er præget af overkapacitet, et problem.

På trods af at have eksisteret i over 50 år, er det skuffende, at arbejdsgruppen for skibsbygning stadig har gjort et lille fremskridt, med den seneste runde af forhandlinger om en ny OECD-aftale, som er blevet suspenderet for flere år siden.

Simon Bennett, director of Policy, ICS
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra ICS i forbindelse med en workshop om grøn vækst i Paris mandag. Budskabet er rettet mod forhandlere fra forskellige landes regeringer i OECD Working Party on Shipbuilding.

"Den evige udfordring, som rederne står over for, er overkapacitet, hjulpet af statsstøtte og støtteforanstaltninger, som opfordrer værfter til at producere skibe, som er overskydende i forhold til kravene. Hvis regeringer er seriøse om at hjælpe shippingindustrien med at levere på FN's mål for bæredygtig udvikling, er OECD nødt til at genstarte bestræbelserne på at få en global aftale om afskaffelse af markedsforvridende foranstaltninger fra skibsbygning," udtaler director of policy Simon Bennett i meddelelsen og fortsætter:

"På trods af at have eksisteret i over 50 år, er det skuffende, at arbejdsgruppen for skibsbygning stadig har gjort et lille fremskridt, med den seneste runde af forhandlinger om en ny OECD-aftale, som er blevet suspenderet for flere år siden."

Mens krav til ballastvand- og svovl-udledning i disse år bliver implementeret i industrien, så mangler der stadig at blive fastlagt endelige krav for, hvordan shipping skal reducere udledningen af CO2.

Selvom der endnu ikke foreligger en aftale med et nærmere reduktionsmål, så lyder det fra Simon Bennett, at ambitionen hos ICS er nul udledning af CO2 fra industrien "så snart som muligt" ved brug af alternativ brændstof og nye propelteknologier.

"Men så længe at skibe er afhængige af fossilt brændstof, er IMO's medlemslande nødt til være realistiske både politisk og teknisk om, hvad der kan blive opnået på kort sigt, hvis dette skal være foreneligt med de nye økonomiers legitime bekymringer omkring virkningerne på handel og deres bæredygtige udvikling."

Rederierne kalder kritisk IMO rapport for "nonsens"

Bimco svarer igen på kritik fra InfluenceMap

Forsiden lige nu

T.K.B. Shipping lægger OW-strid bag sig med nyt plus

Det danske tørlastrederi T.K.B. Shipping er tilbage i plus i regnskabsåret 2016/17 efter et uvant underskud sidste år, som skyldtes, at selskabet var nødsaget til at betale to gange for brændstof købt af konkursramte OW Bunker.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere