ShippingWatch

Siem beder sine banker om hjælp

Det norske offshorerederi Siem har spurgt sine banker om hjælp med udsigt til en længere krise for offshore supply-markedet, oplyser rederiet i en meddelelse mandag. Andre strategier er også i støbeskeen.

Norske Siem Offshore sætter nu sin lid til bankerne, som rederiet har bedt om henstand på låneaftaler. De seneste år har flere konkurrenter rundt om Siem måtte gå den tunge vej til banken, og det samme gælder i dag for Siem.

I en meddelelse oplyser rederiet, at man har bedt sine banker om hjælp. Blandt andet ønsker Siem en reduktion i afdragene på gælden og andre ændringer i låneaftalerne, fremgår det.

Det skal hjælpe rederiet til at stå imod den årelange nedtur, som ser ud til at trække endnu længere ud, noterer rederiet.

Samtidig overvejer Siem andre alternativer for at komme igennem krisen. Det indebærer bl.a. et salg at rederiets kabellæggerforretning Siem Offshore Contractors GmbH. Her er rederiet i forhandlinger med en potentiel køber, men der er endnu ikke kommet noget konkret ud af forhandlingerne, skriver Siem.

Udover en ny aftale med bankerne foreslår rederiet en ny aftale med ejerne af to norske obligationslån. Her skal ejerne sige ok til at veksle deres obligationer til kurs 80 i nye konvertible obligationer med en løbetid på fem et halvt år. Renten på det nye lån skal være på to pct. og til en konverteringskurs på tre norske kr.

I begyndelsen af året fremlagde Siem en plan for netop samme obligationslån på i alt 1,3 mia. norske kr., hvor man ville forlænge løbetiden i to år.

Store underskud

I årets første ni måneder har Siem haft en samlet underskud på 113,6 mio. dollars mod et underskud på 17,9 mio. dollars i perioden i 2016.

I det seneste regnskab var det heller ikke en optimistisk ledelse, der skulle redegøre for tallene. Markedet i Nordsøen var endnu mere volatilt i kvartalet, lød det.

"Selskabet tror, at de næste 12-18 måneder vil fortsætte med at være en meget udfordrende periode for industrien for offshore supply-skibe globalt på grund af overudbuddet af skibe og en relativt lav boreaktivitet," skrev ledelsen.

Siem Offshore aflyser lysglimt i offshore

Subsea 7 rygtes i salgsforhandlinger med Baker Hughes

Kristian Siem: Konkurs bør føre til udskiftning i toppen

Forsiden lige nu

T.K.B. Shipping lægger OW-strid bag sig med nyt plus

Det danske tørlastrederi T.K.B. Shipping er tilbage i plus i regnskabsåret 2016/17 efter et uvant underskud sidste år, som skyldtes, at selskabet var nødsaget til at betale to gange for brændstof købt af konkursramte OW Bunker.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere