ShippingWatch

Søren Skou giver bud på fremtiden for shipping

Om ti år vil det være lige så simpelt at sende containere over Atlanten som at sende en pakke med UPS, lød det fra Maersk-gruppens CEO Søren Skou på en konference ifølge Berlingske.

Digitalisering kommer til at ændre shippingindustrien fundamentalt, hvor måden at interagere med kunderne på vil være helt anderledes i fremtiden.

Om ti år har vi gjort det lige så simpelt at afskibe containere fra København til New York som at sende en pakke med UPS.

Søren Skou, CEO, Maersk ifølge Berlingske
Sådan lød det fra Maersk-gruppens CEO Søren Skou i anledning af en konference på Copenhagen Business School i denne uge, som markerede 100 års-dagen for institutionen, skriver Berlingske.

Fra CEO'en lød det ved den lejlighed, at den digitale udvikling vil ændre shipping-industrien, hvor det bliver de store spillere, der ifølge Skou vil bestå i fremtiden, mens de mindre selskaber ikke har mange chancer, medmindre de vil være specialiserede.

"Om ti år har vi gjort det lige så simpelt at afskibe containere fra København til New York som at sende en pakke med UPS. Alt, hvad der skal til for, at det kan ske, kan vores kunder købe hos os," sagde Søren Skou ved konferencen, hvor han ifølge Berlingske henviste til, at kunden i fremtiden blot skal bestille service hos Maersk og ikke tænke på andet.

Maersk er ud over et stigende digitalt fokus i de senere år i færd med store forandringer af gruppen med opdelingen af en transport- og logistik-division og en energi-forretning.

I energi-divisionen er der fundet nye ejere til Maersk Oil og Maersk Tankers, mens Maersk søger at finde lignende løsninger for Maersk Supply Service og Maersk Drilling.

Maersk-formand erklærer krig mod Big Tech

Avis: Smedegaard peger på Maersks største udfordring

Kvartalsregnskab koster Maersks ejere milliarder

Forsiden lige nu

T.K.B. Shipping lægger OW-strid bag sig med nyt plus

Det danske tørlastrederi T.K.B. Shipping er tilbage i plus i regnskabsåret 2016/17 efter et uvant underskud sidste år, som skyldtes, at selskabet var nødsaget til at betale to gange for brændstof købt af konkursramte OW Bunker.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere