ShippingWatch

Norsk shipping skal erobre 10 pct af global havvind inden 2030

Norge bør hæve ambitionerne for grøn energi og især på havvind, mener flere organisationer. En ny national strategi bør sikre, at norske selskaber sidder på 10 pct. af det globale marked før 2030.

Norge bør kaste sig endnu mere ind i kampen om fremtidens grønne markeder – især havvind – mener en række norske organisationer med bl.a. Norges Rederiforbund i en ny rapport.

Inden 2030 skal den de norske leverandører sidde på en betydelig del af verdensmarkedet, lyder ambitionen.

I rapporten "Havvind - et nyt norsk industrieventyr" opfordrer rederiforbundet sammen med Norsk Industri og den norske vindorganisation Norwea regeringen til at fremlægge en national strategi, som skal sikre en norsk markedsandel globalt på 10 pct. af totalleverancerne på havvindmarkedet inden 2030.

"Petroleumsvirksomhed, skibsfart og maritime operationer er områder, hvor Norge har verdensledende kompetencer. Kombineret med nor industris spidskompetence på flydende løsninger repræsenterer det en stor mulighed for at videreudvikle teknologi og kompetencer fra vores havbaserede industrier," siger Sturla Henriksen, direktør i rederiforeningen.

Selskaber som Statoil, Deep Ocean og Siem Contractors bliver fremhævet med deres satsninger i markedet for havvind, og hvor det er gået godt. I 2016 eksporterede Norge forskellige former for teknologi og andet relateret til havvind for i alt fem mia. norske kr. Udgangspunktet for at vokse er godt, mener organisationerne, der udpeger de meste lovende områder:

  1. Projektledelse
  2. Undervandskabler
  3. Offshore-strukturer for transformatorstationer
  4. Turbinefundamenter
  5. Installationsudstyr og støttetjenester
  6. Vedligehold og inspektion
  7. Fartøj og udstyr

Dansk vindrederi vil slås for sin markedsdominans

"Se havvind som en erhvervsstyrke"

Medie: Norske redere lander vindordrer for over 3 mia kr

Forsiden lige nu

Advokathus må træde ud af OW-sagen

Advokathuset Bruun & Hjejle udtræder af sagen mod den tidligere daglige ledelse i OW Bunker pga. inhabilitet ifølge dagbladet Børsen. ATP bekræfter oplysningerne over for ShippingWatch.

Lavaretus i vildrede efter masseflugt af medarbejdere

Det landede som en bombe hos stifterne af Lavaretus, at hele Københavner-kontoret har sagt op for at starte hos konkurrenten. Ifølge ShippingWatchs kilder er vildreden så stor, at der ikke kommer en hurtig afklaring på fremtiden. Maersk forholder sig roligt som kunde.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere