ShippingWatch

NGO langer ud efter Pakistan: Har intet lært af dødsulykker sidste år

Et år efter den værste ulykke nogensinde på et skrotværft i Gadani, der kostede 31 arbejdere livet, udbrød der forleden igen brand på det selvsamme skib. Industrien har intet lært af dødsulykkerne sidste år, siger ngo Shipbreaking Platform.

Skrotværft i området Gadani i Pakistan, der blev ramt af flere dødsulykker sidste år.

Forleden blev et skrotområde i Gadani i Pakistan lukket ned, efter en massiv brand brød ud på tankskibet ACES. Olietankeren er den selv samme, som for bare et år siden kostede 31 arbejdere livet og sårede 58 alvorligt under en eksplosion.

Under gårsdagens brand blev ingen sårede, skriver ngo'en Shipbreaking Platform. Efter den tragiske ulykke sidste år har skibet ligget urørt på værftet, indtil de pakistanske miljømyndigheder i sidste uge gav tilladelse til at fortsætte ophugningen af skibet.

Men på den allerførste dag udbrød der brand, fordi skibet ikke var blevet renset for olierester, skriver ngo'en.

"Det står helt klart, at der ikke er blevet lært noget som helst af de mange tragedier, som ramte Gadani sidste år," siger Muhammad Irfan Khan, bestyrelsesmedlem hos Shipbreaking Platform.

"Hvis industrien skal fortsætte med at operere i Pakistan, skal myndighederne garantere beskyttelsen af arbejdere på ophugningsværfter og håndhævelsen af de eksisterende miljøregler."

Pakistan indfører forbud mod at skrotte tankskibe

Siden den store ulykke sidste år har arbejdere på Gadani protesteret mod forholdene på værftet. Med gårsdagens brand har de pakistanske myndigheder fuldstændig ignoreret de ansattes opråb, mener ngo'en. Og trods de dårlige forhold på værftet, bliver skibe fra Europa fortsat solgt til Pakistan. I tredje kvartal var der tale om syv skibe, fem tyske, et græsk og et norsk.

"Det er skamfuldt, at europæiske skibsredere drager fordel af en situation, hvor de ansattes liv hele tiden er på spil. Medmindre værfterne bliver rykket til industrielle platforme og væk fra strandene, hvor sikkerheden for arbejderne og forurening kan inddæmmes, kan vi ikke anbefale at få ophugget skibe i Pakistan," siger Ingvild Jenssen, direktør for Shipbreaking Platform.

Tysk reder skrotter tidligere Hanjin-skib

Alang er stadig den foretrukne skibskirkegård

Endnu en dødsulykke rammer skroftværft i Pakistan

Forsiden lige nu

Topchef har forvandlet ny og aggressiv spiller i søforsikring

Forsikringshuset Neon, som har hentet flere medarbejdere i Lavaretus til et nyt dansk kontor, kæmpede for overlevelse for få år siden. En strategisk overhaling betyder, at man nu indleder en offensiv på markedet for søforsikring med kontorer i København og Genova.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere