ShippingWatch

Analytikere justerer forventningerne til Maersk-aktien

Maersk-aktierne åbner her til morgen i grønt efter gårsdagens fald på henholdsvis 6,8 pct. og 7,1 pct. Flere analytikere sænker forventningerne til kursen.

Gårsdagens regnskab fra Maersk-gruppen gav efterfølgende udslag på aktiekursen, hvor markedsværdien på en dag faldt med knap 18 mia. kr.

Dagen efter regnskabet fra Maersk og det efterfølgende kursdyk for gruppens aktier, er de to Maersk-aktier indtil videre åbnet i grønt onsdag morgen.

Regnskabet og udmeldingerne fra Maersk-gruppen tirsdag fik efterfølgende A- og B-aktierne til at falde med henholdsvis 6,8 pct. og 7,1 pct. på børsen i København, og det betød ifølge Ritzau Finans, at markedsværdien faldt med 18 mia. kr. fra knap 248 mia. kr. til lige omkring 230 mia. kr.

Indtil videre er faldet dog ikke fortsat onsdag morgen. Mens A-aktien omkring kl. 10:20 steget med 1,2 pct. til kurs 10.980 kr., er B-aktien tilsvarende steget med 1,16 pct. til kurs 11.350 kr.

Justerer forventninger til aktien

I kølvandet på regnskabet har flere finanshuse justeret på deres kursmål og anbefalinger på Maersk B-aktien på den længere bane.

Ifølge Ritzau Finans har følgende ændret på forventningerne:

  • Credit Suisse har nu et kursmål for aktion på 14.376 kr. mod tidligere 16.214 kr. Anbefalingen "outperform" gentages
  • Handelsbanken justerer kursmålet til 12.000 kr. mod tidligere 15.000 kr. Anbefalingen ændres fra "køb" til "hold"
  • Kepler sænker kursmålet til 15.200 kr. mod tidligere 16.000. Anbefalingen "køb" fastholdes
  • DNB sænker kursmålet til 14.600 kr. mod tidligere 15.300 kr. "Køb"-anbefalingen fastholdes
  • JP Morgan justerer kursmålet til 11.000 kr. mod tidligere 12.000 kr. "Neutral" fastholdes som anbefaling

Maersk-gruppen fik i tredje kvartal en omsætning på 8 mia. dollars sammenlignet med 7,1 mia. dollars i samme periode sidste år, men trods højere fragtrater i tredje kvartal kunne det ikke holde Maersk Line fri af de problemer, som hackere i sommer udsatte rederiet for, og som resulterede i en nedpræcisering af forventningerne til årsresultatet for containerrederiet.

Hvor Maersk Line i det seneste regnskab forventede et resultat på over en mia. dollars, justerer man det nu til en forventning på omkring en milliard dollars.

Samtidig kostede milliardnedskrivninger hos en af salgskandidaterne Maersk Drilling samt et blivende og vigtigt forretningsben i gruppen APM Terminals for hele gruppens bundlinje, der landede på et underskud på 1,5 mia. dollars mod et overskud på 438 mio. dollars i samme periode sidste år.

Hamburg Süd-overtagelse en risikofaktor

Investeringsbanken Jefferies som har en købsanbefaling på aktien med et kursmål på 15.200 kr. skriver i sin analyse ovenpå regnskabet, at betingelserne i containerindustrien fortsat ser attraktive ud, mens Maersks proces med at bryde konglomeratet op ifølge Jefferies går som planlagt.

Selvom Maersk Line forventer at være tilbage på sporet i fjerde kvartal, ser Jefferies dog også risici for containerrederiet samt udskillelsen af de resterende divisioner i Energy-forretningen i form af Maersk Supply Service og Maersk Drilling.

"Nøglerisici omfatter gennemførselsrisiko med at separere energi-aktiverne og integrere Hamburg Süd-opkøbet og forøget overkapacitet i containershipping," skriver Jefferies i sit notat.

Kvartalsregnskab koster Maersks ejere milliarder

Her er overblikket over Maersks regnskab

Maersks speditør-drømme skræmmer investorer

Forsiden lige nu

Her er ugens bedste historier fra ShippingWatch

Monjasa-retssagen rullede videre, mens tre store danske rederier aflagde regnskab, Torm annoncerede ansøgning om børsnotering i New York, og regeringen kom med vækstpakke i løbet af ugen. Alt sammen noget, der blev til overskrifter på ShippingWatch.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere