ShippingWatch

Thor Stadil: Jeg tør ikke længere være optimistisk som skibsejer

"Jeg har været optimistisk i 12 år, men nu tør jeg ikke mere," siger Thor Stadil til ShippingWatch. Thornico-koncernen vil støtte og udvikle rederiet Thorco Projects, mens Thor og Christian Stadil tager ansvaret for dyrt indkøbte skibe, der ikke længere belaster rederiet.

"I dag tør jeg ikke længere være optimistisk som ejer af skibe. Jeg har været optimistisk i 12 år, men nu tør jeg ikke mere, fordi vi simpelthen har brugt for mange penge. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig for 3-4 år siden, at det bare blev dårligere og dårligere."

Rederiet Thorco Projects er vores fremtid, som vi har store forventninger til, men jeg er alene pessimistisk i forhold til at investere i nye skibe.

Thor Stadil, bestyrelsesformand, Thorco Projects.
Thor Stadil erkender åbent, at han tog gruelig fejl, da han for nogle år siden indkøbte projektskibe i bl.a. Japan i stor stil. Dengang troede han, at bunden var nået med udsigt til en stor økonomisk gevinst som skibsejer, da Thorco indgik langvarige 10-årige kontrakter til en fast leje og med købs- og leasingforpligtelser, når opsvinget kom tilbage på måske samme niveau som før finanskrisens indtog i 2008 og 2009.

Men bunden var langt fra nået i markedet for de specialbyggede skibe i den såkaldte multipurpose- og Heavy Lift-sektor, der er kollapset totalt. Især for dem, der ejer skibene, og det er bl.a. flere tyske banker og private kommanditister i de såkaldte KG-selskaber, som har finansieret en stor del af den internationale flåde af projektskibe. Langt hovedparten af hele den internationale flåde vurderes at være økonomisk nødlidende.

Christian Stadil støtter kriseramt rederi: "Vores tålmodighed er stor"

Ejerskabet af skibe er i dag ikke længere en del af rederiet Thorco Projects, der gennem de seneste to år er forvandlet til en asset light virksomhed i lighed med de øvrige og største aktører i markedet i bla. Tyskland, hvor skibe administreres for andre.

Udskilte skibe

Med Thor og Christan Stadils familiekonglomerat Thornico, der bl.a. ejer sports- og modekoncernen Hummel og den børsnoterede emballage-koncern Hartmann (æggebakker, red.) som drivkraft, lagde Stadil de dyrt indkøbte skibe ind i rederiet Thorco Shipping, i dag Thorco Projects, indtil ejerskabet af skibene og de accelererende underskud med Thor Stadils og rederiets CEO og partner Thomas Mikkelsens ord blev for stor en belastning for Thorco-rederiets drift og grundlæggende forretning.

Derfor splittede Stadil-familien i 2015 rederiet op, hvor hovedparten af de tabsgivende skibe blev placeret i selskabet Sofia Shipping A/S, mens Thorco Projects er blevet et asset-light-selskab som operatør.

Thor Stadil: Tyske banker monopoliserer markedet

"Al vores (Thornico, red.) fokus er i dag rettet mod Thorco Projects, der er vores kerneforretning, og som udvikler sig fornuftigt, hvor vi har flere interessante projekter på vej og som konglomeratet Thornico understøtter fuldt ud:"

"Rederiet Thorco Projects er vores fremtid, som vi har store forventninger til, men jeg er alene pessimistisk i forhold til at investere i nye skibe," siger Thor Stadil til Shippingwatch.

Mens Thorco Projects i en ny og let udgave frigjort for det belastende ejerskab af skibe kunne levere et lille overskud i 2016 på knap en mio. dollars, fortsatte Stadil-familiens tab på ejerskabet af skibe i Thornico-koncernen med at vokse.

Inden for de sidste år har Thorco Projects annonceret en stribe nye partnerskaber med tyske og hollandske interesser, hvor flåder lægges sammen i fælles management i bestræbelserne på at skabe større enheder og samtidig reducere omkostningerne i det giftige multipurposemarked (MPP).

Sofia Shipping viser underskud

Thornico-koncernen måtte i 2016-regnskabet nedskrive værdien af skibene, herunder tab på solgte skibe under den bogførte værdi, med over 600 mio. kroner.

Regnskabet for Sofia Shipping A/S for de sidste to år viser et samlet underskud på 85,4 mio. dollars, 540 mio. kroner, og en negativ egenkapital i 2016 på 64,2 mio. dollars, ca. 406 mio. kroner.

Ifølge revisors såkaldte afkræftende konklusion i regnskabet for Sofia Shipping er der ikke indgået aftale med kreditorer og kapitalejer om eftergivelse af gæld eller tilførsel af yderligere kapital.

Ifølge Thor Stadil vil regnskabet for Sofia Shipping A/S også i indeværende år udvise et betydeligt tab omend på et mindre niveau end sidste år.

Vores finansielle partnere har været vænnet til, at Thornico har dækket tab på skibene, men det vil vi ikke længere.

Thor Stadil, bestyrelsesformand, Thorco Projects.

"Thornico har i en årrække løbende indskudt kapital i Thorco, selv om vi ikke har hæftet for det. Men vi har gjort det for at hjælpe virksomheden med at opfylde sine forpligtelser, fordi skibene ikke kunne servicere sig selv og sejle den leje hjem, vi havde overtaget dem til på lange kontrakter."

"Men i takt med, at skibene performede dårligere og dårligere, blev det så voldsomt i begyndelsen af 2016, at vi måtte reforhandle kontrakterne, fordi vi ikke kunne blive ved med at indskyde penge i skibene. Derfor har vi indført et såkaldt silosystem, hvor hvert skib skal kunne klare sig selv, og det skulle vi have gjort for flere år siden, ligesom vores konkurrenter har gjort," siger Thor Stadil.

De største multipurpose-operatører er vokset 10 pct

Thor Stadils udtalelser til ShippingWatch forleden om, at Thornico-koncernen ikke længere vil garantere for tab på ejerskabet af skibe og på kostbare og langvarige kontrakter med skibsejere, som Thorco har indgået, udløste uro blandt nogle af virksomhedens kontraktpartnere.

"Thorco har levet og overlevet på grund af Thornico. Men der kommer ikke flere penge fra Thornico. Vores finansielle partnere har været vænnet til, at Thornico har dækket tab på skibene, men det vil vi ikke længere ske."

Kan man forestille sig, at Sofia Shipping går konkurs?

"Det ønsker vi ikke. Der er ikke nogen likvide aktiver i det pågældende selskab. Men hvis nogen vil komme efter os, kan vi ikke forhindre det. Foreløbig har selskabet eksisteret i to år uden problemer. Men det er klart, at Sofia Shipping har mange hæftelser, og hvis der kommer en hidsig kreditor, betaler vi ham ikke. Vores forretning ligger i dag i Thorco Projects.

Thorco Bulk udvider med flere ansættelser

"Jeg ønsker på ingen måde, at Sofia Shipping ikke fortsætter. Det tror jeg alle har mest glæde af, men jeg kan ikke garantere."

Thorco Projects indsætter fire skibe på ny Afrika-service

Stadil-familien trækker garantier til skibe i Thorco

Thorco Projects og tyske MC-Schiffahrt i nyt samarbejde

Thorco tabte trecifret millionbeløb i 2016

Multipurpose-operatører vil udvide flåde i nyt joint venture

Forsiden lige nu

Norge takker nej til invitation fra Opec

Opec har inviteret en lang række af olieproducerende lande til at deltage i sammenslutningens møde i Wien, hvor en forlængelse af produktionsloftet står øverst på dagsordnen. Norge har takket nej til at være med.

Tysk olieselskab vil skyde over 15 mia kr i norsk sokkel

Tyske Wintershall vil over de næste år investere omkring 20 mia. norske kr. svarende til 15,5 mia. kr. i norsk sokkel, fortæller Hugo Dijkgraaf, managing director for olieselskabets norske aktiviteter, ifølge det norske medie Sysla.

Seneste Tørlast

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere