ShippingWatch

Songa Bulk henter millioner til skibsindkøb

Songa Bulk, som er kontrolleret af Arne Blystad og Herman Billung, har udstedt et obligationslån på 75 mio. dollars. Pengene skal gå til at udvide flåden af tørlastsskibe yderligere.

Herman Billung er CEO i Songa Bulk.

Det norske tørlastrederi Songa Bulk har hentet 75 mio. dollars via et norsk obligationslån.

Pengene skal gå til at købe nye tørlastskibe oplyser selskabet, som blev stiftet i slutningen af sidste år af investoren Arne Blystad og den tidligere direktør i Golden Ocean Herman Billung.

"Vi er meget tilfredse med den positive respons fra obligationsinvestorerne. Vi er glade for, at vi kunne rejse 75 mio. dollars til en meget konkurrencedygtig rente på 4,5 pct. om året, som en del af vores tidligere udmeldte strategi om en moderat gældssætning," udtaler formand Arne Blystad i en meddelelse.

"Før vi udstedte obligationslånet modtog vi flere tilbud fra navnkundige banker, der ønskede at tilbyde os finansiering på attraktive vilkår, men ledelsen er overbevist om, at obligationslånet vil give Songa en øget fleksibilitet til en attraktiv rente," siger han.

Songa Bulk har eksisteret siden forrige november, men har allerede opbygget en flåde på otte tørlastskibe i supramax- og kamsarmax-klassen, mens der er yderligere to skibe på vej inden udgangen af september.

Det nye obligationslån ventes at være endeligt på plads 13. juni, hvorefter det løber i fire år frem til 13. juni 2022.

Norsk tørlastduo udvider flåden og overvejer lån

Ny tørlast-investor rejser 500 mio kroner

Ny tørlastduo vil rejse millioner til opkøb

Forsiden lige nu

Norge takker nej til invitation fra Opec

Opec har inviteret en lang række af olieproducerende lande til at deltage i sammenslutningens møde i Wien, hvor en forlængelse af produktionsloftet står øverst på dagsordnen. Norge har takket nej til at være med.

Tysk olieselskab vil skyde over 15 mia kr i norsk sokkel

Tyske Wintershall vil over de næste år investere omkring 20 mia. norske kr. svarende til 15,5 mia. kr. i norsk sokkel, fortæller Hugo Dijkgraaf, managing director for olieselskabets norske aktiviteter, ifølge det norske medie Sysla.

Seneste Tørlast

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere