De 260.000 tons jernmalm, som det forliste skib Stallar Daisy havde ombord, da det sank fredag i Sydatlanten omkring 2500 sømil ud for Uruguay, var lastet i overensstemmelse med internationale normer.

Det fastslår det brasilianske mineselskab Vale i en mail til nyhedsbureauet Reuters. Lasten af jernmalm var ejet af Vale og mineselskabet skriver, at den var forsikret, da den blev taget ombord i sidste uge på en terminal tæt ved Rio de Janairo i Brasilien.

Trods fire dages eftersøgning med fly, helikoptere og skibe er det tirsdag fortsat ikke lykkedes af finde flere overlevende fra besætningen, end de to filippinske søfolk, der blev samlet op i weekenden fra en redningsflåde.

Der var i alt 24 besætningsmedlemmer ombord på det store tørlastskib, en Very Large Ore Carrier, der var på vej til en havn i Kina.

Ifølge de første udsagn fra de to overlevende var der angiveligt store revner i dækket, der fik vandet til at løbe ind i skibet, da det krængede voldsomt og formentlig brækkede midt over, da det gik ned i løbet af kort tid.

Stellar Daisy var ejet og drevet af sydkoreanske Polaris Shipping.

Råvarer som nikkel- og jernmalm (Iron Ore Fines, red.) er i IMO kategoriseret som højrisiko, Gruppe A-laster, på grund af faren for såkaldt liquefaction, hvis fugtigheden i materialet er høj. Høj fugtighed kan ændre karekteren af materialet, der kan blive flydende og dermed forskubbe sig i lastrummene.

Medie: Tørlastskib slog revner inden forlis  

22 søfolk savnes efter dramatisk forlis

Nye regler for farlig tørlast flere år undervejs

Klasseselskaber advarer om farlige minelaster  

Intercargo revser afskiber i Bulk Jupiter forlis