ShippingWatch

Jesper Lok ny koncernchef i dansk rengøringskoncern

Formanden for J. Lauritzen, Esvagt samt det blå vækstteam, Jesper Lok, er ny koncernchef i den danske rengøringskoncern Alliance+. Han tiltræder 1. marts.

Den danske rengøringskoncern Alliance+ får ny koncernchef i skikkelse af Jesper Lok, der blandt andet er bestyrelsesformand for rederierne J. Lauritzen og Esvagt samt formand for det blå vækstteam, der til foråret præsenterer regeringen for sine anbefalinger.

Det bekræfter den danske koncerns bestyrelsesformand Stig Pastwa over for ShippingWatch. Jesper Lok tiltræder i stillingen 1. marts.

"Jeg ser frem til at blive en del af Alliance+ og sammen med holdet fortsætte den flotte udvikling, som selskabet har været igennem siden etableringen samt finde nye muligheder for forbedring og vækst," siger Jesper Lok i en meddelelse bragt på koncernens hjemmeside.

Alliance+ fremhæver i meddelelsen Jesper Loks ledelsesmæssige erfaring fra hans tid i selskaber som Falck Emergency, DSB og Maersk-gruppen, hvor han blandt andet var direktør for Svitzer.

"Jesper tilfører værdifuld kommerciel indsigt og en veldokumenteret evne til at stå i spidsen for virksomheder i vækst og forandring. Jeg er overbevist om, at Jesper kan styrke det forretningsmæssige fundament for at realisere vores vækstambitioner for Alliance+ i de kommende år," udtaler formanden på koncernens hjemmeside.

Jesper Lok afløser Nicholas Brace Olsen, som har været konstitueret koncernchef siden årets begyndelse, hvor Henrik Nordenlund fratrådte sin stilling. Brace Olsen fortsætter som adm. direktør for den danske del af koncernen.

ShippingWatch forsøger at få en kommentar fra Lok om den nye stilling.

Jesper Lok: Vækstteam skal imødegå shippings kriser

Jesper Lok skubber vækstteamets ambitioner i vejret

J. Lauritzen mister bunkeraftale med Hafnia

Esvagt tror på betragtelig markedsandel i offshorevind

Forsiden lige nu

Bagmandspolitiet kalder sagen mod Monjasa "usædvanlig"

SØIK erkender, at politiet kunne have fået en uafhængig vurdering af en afgørende brændstofsrapport i sagen mod Monjasa og Jan Jacobsen, der mandag blev frifundet. Det siger vicestatsadvokaten til ShippingWatch, hvor han kalder sagen "usædvanlig".

"Shippingindustrien kan være fuldstændig ændret om fem til ti år"

I løbet af det næste årti kan shippingindustrien komme til at se fuldstændig anderledes ud, skriver Danmarks Skibskredit i ny rapport. Rederierne har fået øjnene op for risikoen for mindre efterspørgselsvækst i fremtiden, siger analysechef Christopher Rex til ShippingWatch.

Advokathus må træde ud af OW-sagen

Advokathuset Bruun & Hjejle udtræder af sagen mod den tidligere daglige ledelse i OW Bunker pga. inhabilitet ifølge dagbladet Børsen. ATP bekræfter oplysningerne over for ShippingWatch.

Seneste Tørlast

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere