Efter en overraskende optur for priserne på jernmalm i 2016, kan jernmalmspriserne stå over for en tilbagegang i løbet af 2017.

Det er forudsigelsen fra analysehuset RBC Capital Markets, der ifølge Bloomberg var bedst til at forudsige prisudviklingen i fjerde kvartal 2016.

"Vi tror ikke, at jernmalmspriserne er bæredygtige på de nuværende niveauer, og vi forventer derfor en tilbagegang i 2017," skriver RBC's analytikere i en rapport.

Priserne på den vigtige råvare steg med 81 pct. i 2016 i en udvikling, der overraskede mange analytikere.

De svagere prisforventninger for 2017 skal først og fremmest spores til en rekordstor brasiliansk jernmalmseksport i 2016 kombineret med støt stigende beholdninger i kinesiske havne, hvor der i årets sidste uge lå lidt over 113 mio. tons og ventede på at blive brugt til landets stålproduktion.

Medie: Storstilet minesamarbejde om Kina går i vasken  

Baltic Dry-indekset stiger fredag med 3,6 procent  

Trafigura ser mere usikkerhed i råvaremarkedet