Cosco Shipping har i dag fredag i Beijing underskrevet en 27-årig aftale med Vale om, at rederiet skal fragte 16 millioner tons jernmalm årligt for den brasilianske minegigant. Det skriver Cosco i en meddelelse. Aftalen træder i kraft fra første halvdel af 2018.

Det nye China Cosco Shipping Corporation blev søsat i sidste måned og er en fusion af de to tidligere rivaler China Ocean Shipping (Group) Company og China Shipping Group.

Cosco har tidligere haft en flerårig aftale med Vale.

Vale, verdens største producent af jernmalm, solgte i 2015 en række af mineselskabets såkaldte VLOC'ere, Very Large Ore Carriers, til Cosco. Salget indgik i en større samarbejdsaftale om transporter af jernmalm fra Brasilien til Kina, ligesom det brasilianske mineselskab opnåede milliardlån og nye garantier fra den kinesiske Export-Import Bank of China.

Har verden set den sidste Valemax-nybygning?  

Nye tørlastkæmper kan skubbe Capesize ud af nøglerute  

Minekæmper indgår aftale om særlig malm til Kina  

Brasilianske Vale mangedobler tab