ShippingWatch

Japansk tørlastreder får livsvigtig kapital

Daiichi Chuo har ifølge flere medier fået en kapitalindsprøjtning fra flere japanske shippingselskaber, som er gået sammen om at låne den nødstedte reder penge.

Flere japanske shippingselskaber er gået sammen om at sikre et lån til det nødlidende tørlastrederi Daiichi Chuo Kisen Kaisha, oplyser rederiet ifølge flere medier.

I alt er 14 shippingselskaber, herunder værftet Imabari Shipbuilding, kommet Daiichi til undsætning med et lån på 2,29 milliarder yen svarende til 20,33 millioner dollars, skriver Splash24/7.

"Vi har besluttet at fortsætte arbejdet med at genopbygge," lyder det fra tørlastrederen, som søgte konkursbeskyttelse i september sidste år for at indlede en restruktureringsproces.

Det 120 år gamle tørlastrederi missede i begyndelsen af februar deadline for at lande en restruktureringsaftale. Byretten i Tokyo forlængede dog rederiets frist for en aftale indtil slutningen af marts.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Da Daiichi Chuo Kisen i september sidste år søgte om konkursbeskyttelse, var det med en gæld på over en milliard dollars, og det beløb forventes at være løbet op siden dengang. Da en betalingsstandsning var uundgåelig tog CEO Masakazu Yakushiji en del af skylden på sig og sagde:

"Fra bunden af mit hjerte undskylder jeg over for vores kreditorer, aktionærer og ansatte at forårsage enorm gene for alle. I fremtiden vil vi under tilsyn af retten og administratorer forpligte os til at restrukturere forretningen," lød det.

Som en del af restruktureringsprocessen har Daiichi solgt skibe fra og har i dag en flåde på 110 skibe mod tidligere 240.

Medie: Japansk tørlastreder tæt på redningsaftale

Tørlastgigant misser deadline for restrukturering

Japanske MOL varsler gigantisk tab på tørlast og container

 

Forsiden lige nu

Ugens tophistorier på ShippingWatch

Omflagning af Maersk-skibe før ophugning i Alang, fremgang i tørlast, oprustning i Gorrissen og søfartens forurening var blandt ugens tophistorier på ShippingWatch.

Statoils topchef dropper at gå på pension

Det bliver ikke til et tidligt otium for koncernchefen i norske Statoil. Eldar Sætre er blevet bedt om at fortsætte, også selv om han stod overfor at falde for aldersgrænse.

Nu begynder ankesagen om omfattende svindel i Monjasa

Det kostede Monjasa-stifter Jan Jacobsen en fængselsstraf på 3,5 år og Monjasa en bøde på 10 mio. kr., da de blev dømt for omfattende bedrageri sidste år i byretten. Nu begynder ankesagen ved Vestre Landsret.

Seneste Tørlast

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere