ShippingWatch

Tankrederierne skuer ind i bedre fjerde kvartal

Tankrederne kan se frem mod et stærkere grundlag i fjerde kvartal efter en turbulent orkansæson, skriver analysehus. Der er dog stadig væsentlige problemer for råolie.

Orkansæsonen i Caribien og Den Mexicanske Golf har i den grad skabt røre i tankmarkedet, men ser man lidt længere frem mod fjerde kvartal, ser de fundamentale ting ud til at være på plads, skriver analysehuset Maritime Strategies International (MSI).

Efterspørgslen på olie er overgået forventningerne med en vækst på 1,7 pct. i år efter et meget stærkt andet kvartal. I fjerde kvartal ser efterspørgslen også sund ud med en god aktivitet hos raffinaderierne, forudser MSI, der venter stigende spotrater.

Især to ting bidrager til et bedre fundament i andet halvår, siger Tim Smith, chef for olie og tank hos MSI.

"Der bliver trukket på de globale olielagre og ophugningen stiger," siger han i en meddelelse.

Når de flydende lagre mindskes, kommer der også mere tonnage på markedet. De olieeksporterende lande i Opec forudser, at de flydende olielagre siden begyndelsen af 2017 er faldet med 40 mio. tønder, hvilket hjælper med at rebalancere markedet. Det samme gør Opecs nedskæringer i produktionen, som ventes at blive forlænget.

Ifølge MSI har tempoet i ophugningen også skiftet gear, og det vil være godt for redernes indtjening.

Derfor mener analysehuset, at de gennemsnitlige spotrater på nøgleruter vil stige til 34.300 dollars om dagen og øge timecharter til omkring 26-27.000 dollars om dagen.

Mindre godt for råolie

"På nuværende tidspunkt forventer vi ikke en stor støtte i første kvartal 2018, medmindre vi ser en betydelig stigning i den globale efterspørgsel."

Hos J.P. Morgan peger analytiker Noah R. Parquette på et opdelt tankmarked, hvor det ser godt ud og for produkttank, men mindre godt for råolie.

"Råolietankskibe fortsætter med at lide som investering på grund af det store antal skibsordre, selvom en pause i august (kombineret med meget ophugning) var en lettelse," skriver Parquette.

For produkttankerne fremhæver J.P. Morgan også trækket på lagrene de sidste måneder som positivt, hvor benzin- og destilatlagre i OECD-lande er på vej mod et 10-års gennemsnit.

"Vores håb er, at en normalisering af produktlagre sætter scenen for et godt år i 2018, når væksten i skibe ventes at falde."

Tankrederierne ramte bunden, før opsvinget nærmer sig

Stolt-Nielsen venter endnu et svært i år i kemikalietank

Oaktree tror på mere konsolidering i tank

Forsiden lige nu

Her er ugens bedste historier fra ShippingWatch

Monjasa-retssagen rullede videre, mens tre store danske rederier aflagde regnskab, Torm annoncerede ansøgning om børsnotering i New York, og regeringen kom med vækstpakke i løbet af ugen. Alt sammen noget, der blev til overskrifter på ShippingWatch.

Seneste Tank

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere