ShippingWatch

Oliegiganter skal hjælpe nordmænd med CO2-lagring

En række olieselskaber har fået til opgave af den norske stat at udvikle et system for lagring af CO2 fra store industrivirksomheder. Drivhusgasserne skal fragtes med skibe og pumpes ned i brønde ved oliefelt.

CO2-udledningen fra en række af Norges største industrivirksomheder skal pumpes ned i undergrunden frem for at sendes op i atmosfæren. Sådan lyder ambitionen i et nyt projekt, den norske stat nu har godkendt for at fremme opfangning og lagring af CO2 – også kendt som CCS.

For at føre projektet ud i livet har nordmændene valgt at indgå kontrakt med Statoil, Shell og Total.

Til sammen vil nordmændene fjerne 1,5 mio. ton CO2 per år fra tre industrianlæg. Norcems cementfabrik i Brevik, en Yara-produktion i Porsgrunn og et affaldsanlæg ved Klemetsrud.

I projektet er det planen at opfange CO2'en fra virksomhederne, transportere den med skib til et modtageranlæg i Vestlandet og derfra senere pumpe den via olierørledninger ned i brønde ved Troll-feltet. Den sidste del af planerne er længst fra realisering, og derfor vil CO2'en i en periode blive lagret i Vestlandet.

"Statoils holdning er, at det ikke er realistisk at nå det globale klimamål fastsat i Paris-aftalen uden CO2-lagring. Fokus er på samarbejde og vidensdeling, hvilket er vigtigt for at øge antallet af CCS-projekter. Vi er meget tilfredse med at have fået Shell og Total med som samarbejdspartnere i projektet, og deres erfaringer og kompetencer vil styrke projektet yderligere," lyder det fra Irene Rummelhoff, Statoils direktør for Nye Energiløsninger.

Der er ikke sat dato på, hvornår projektet kan blive en realitet. Men tidligere har det norske Storting vedtaget, at man vil tage beslutning om endelig investering i projektet senest i 2019.

 

Høje priser kan fremskynde olieindustriens endeligt

BP: El-bilen rokker ikke ved vores tro på olieforbruget

Rapport: Elbiler kan skære benzinforbrug med op til 20 pct.

 

Forsiden lige nu

Forsvaret indkalder nye vidner i Monjasa-sagen

Forsvaret har indkaldt en hidtil ukendt bunkerdirektør og en tidligere medarbejder fra et omstridt skattelyselskab i ankesagen mod bunkervirksomheden Monjasa. Det er stifter Jan Jacobsen selv, som har fundet frem til vidnerne og skaffet nye dokumenter i sagen.

Seneste Tank

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere