ShippingWatch

Medie: Maersk afviser at give aktionærer salgsvurderinger

Maersk har ingen planer om at give aktionærene i Maersk indsigt i de vurderinger, som to investeringsbanker har foretaget i forbindelse med salget af Maersk Tankers til A.P. Møller Holding, skriver Berlingske.

Maersk-gruppen har ingen planer om at give aktionærerne indblik i de vurderinger, som de to investeringsbanker Morgan Stanley og DNB har udarbejdet i forbindelse med salget af Maersk Tankers. Det skriver Berlingske.

Konklusionerne fra disse vurderinger bekræfter, at transaktionsværdien inklusive de aftalte justeringsmekanismer er rimelig fra et finansielt synspunkt.

Louise Münter, kommunikationschef, Maersk til Berlingske
Derfor må aktionærene ifølge avisen have tiltro til, at handlen med ejerfamilien i form af A.P. Møller Holding var det bedste tilbud, der forelå på tankrederiet.

Dansk Aktionærforening har ellers været utilfredse med den måde, handlen er fundet sted på, og foreningen har derfor foreslået, at Maersk fremlægger rapporterne fra de to investeringsbanker. Men fra Maersks kommunikationschef Louise Münter lyder det ifølge Berlingske, at aktionærerne kun kan få rapporternes konklusioner at vide.

"Konklusionerne fra disse vurderinger bekræfter, at transaktionsværdien inklusive de aftalte justeringsmekanismer er rimelig fra et finansielt synspunkt. Baseret på disse konklusioner har A.P. Møller - Maersks ledelse anbefalet, og de uafhængige bestyrelsesmedlemmer er enige i at sælge Maersk Tankers på de aftalte vilkår og betingelser," skriver Louise Münter i en mail til avisen.

Dansk Aktionærforening er bekymret for, at Maersk-gruppens salg af Maersk Tankers på 1,2 mia. dollars (7,3 mia. kr.) til A.P. Møller Holding er sat for lavt. Derfor mener foreningen ifølge Berlingske, at en så stor transaktion berettiger til en redegørelse, hvor dele af rapporterne som et minimum bliver offentliggjort.

Salgsprisen på 1,2 mia. dollars kan stige, hvis tankmarkedet forbedres inden 2019, eller hvis det lykkes Maersk Tankers at sælge skibe til en højere pris, end hvad der er indregnet i købsprisen.

Aktionærer er stærkt utilfredse med Maersks frasalg til familien

Maersk har solgt til familien i et købers marked

A.P. Møller Holding A/S køber Maersk Tankers

Forsiden lige nu

Der flyder flere containere igennem Rotterdam Havn

Rotterdam Havn har set en stigning på 10 pct. i mængden af containere i årets første ni måneder. Til gengæld falder volumen af olie og kul, hvilket skyldes den grønne omstilling, fortæller havnens CEO.

DOF Subsea finder ny COO

Offshorerederiet DOF Subsea har fundet sin nye COO, der skal stå for rederiets driftsstrategi og den daglige operation, oplyser det norske rederi.

Seneste Tank

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere