I slutningen af januar fik tankskibet Maersk Edgar en noget utraditionel pakkepost i nærheden af Kalundborg. Her lykkedes det en drone at aflevere en pakke til skibet til havs i den første test af flere hos Maersk Tankers. Og droner kan meget vel blive en del af fremtiden hos tankrederiet, lyder det fra Maersk Tankers i en meddelelse.

Det er dyrt at få leveret mindre reservedele, medicin eller post til skibene i dag, da det normalt bringes ud med en barge. Samtidig kan det i tankindustrien være svært at forudsige den næste havn i god tid, og selv i havn kan det være kompliceret og dyrt at få leveret dele ud til skibene, da de ikke ligger ved kaj i særlig lang tid:

"Omkostningerne for en barge er omkring 1.000 dollars i gennemsnit og kan nemt være op til 3.000 dollars eller mere. I gennemsnit er der tre tilfælde om året per skib, hvor transporten med en barge kunne blive erstattet med en drone. Det vil betyde en potentiel besparelse på barges på 3.000-9.000 dollars per skib om året," forklarer Markus Kuhn, Supply Chain Manager hos Maersk, i meddelelsen.

"Maersk Tankers har omkring 100 skibe, så besparelserne er betydelige."

Smartskibe kan blive fremtiden med ny teknologi  

Den første test blev godkendt af de danske myndigheder, hvor pakken efter planen skulle være fløjet ud til skibet fra land, men på grund af dårligt vejr måtte dronen sendes afsted fra en slæbebåd. Nu skal der laves flere test af droner, der fremover også potentielt kan bruges til at lave inspektioner og eksempelvis tage billeder og video af visse områder på skibet for at identificere f.eks. revner.

Det kan potentielt mindske dyre omkostninger senere hen, skriver Maersk Tankers. Også andre forretninger i Maersk-gruppen kunne nyde godt af drone-teknologien, og hos Maersk Oil og Drilling tester man også brugen af droner, mens APM Terminals og Maersk Supply Service også skal i gang.

På svovlkontrol med Søfartsstyrelsen  

Danmark sætter droner ind i svovl-overvågningen

Morten Engelstoft: Opsving i produkttank siver