For godt et år siden udnævnte Team Tankers Hans Feringa som ny CEO, der i sensommeren sidste år tiltrådte stillingen. Nu har kemikalierederiet udnævnt en ny CFO med Kevin Kilcullen og melder samtidig, at rederiet vil trække aktiviteter fra kontoret i Oslo til det amerikanske kontor i Westport Connecticut, fremgår det af en meddelelse.

For første gang kalder Team Tankers det amerikanske kontor for hovedkontoret, og ledelsen er nu endegyldigt blevet hevet tættere på bestyrelsen og ikke mindst de nye ejere med især amerikanske fonde, der blev storaktionærer i selskabet i forbindelse med den omfattende restrukturering af tidligere Eitzen Chemical, som i januar sidste år skiftede navn til Team Tankers i forbindelse med redningsplanen.

Team Tankers: Stærkere marked fortsætter året ud  

Med ansættelsen af Kevin Kilcullen er både tidligere CEO Jens Grønning og nu også CFO Andreas Reklev blevet skiftet ud. Begge var en del af det store arbejde med at redde rederiet de seneste år, og hvor det første store skridt blev taget lige inden årsskiftet 2015, da 90 procent af kreditorerne i selskabet godkendte en plan for rederiets store gæld. ShippingWatch har tidligere erfaret, at det ikke var Jens Grønnings eget ønske at forlade Team Tankers, men det er dog ikke et sjældent syn, at der bliver skiftet ud på chefposten, når der kommer nye investorer og ejere i et selskab.

Den nye CFO tiltræder posten den 22. februar fra en stilling som CFO i Principal Maritime, der ejer og opererer 16 tankskibe i råolie og kemikalie, og som holder til i Southport i Connecticut.

Ejere i Team Tankers bryder med Jens Grønning  

Morten Arntzen: Det var tid til forandring for Team Tankers  

Team Tankers indledte året med beskedent overskud