ShippingWatch

Torm bliver noteret i USA 11. december

Det danske tankrederi Torm har fået grønt lys til at blive noteret på Nasdaq-børsen i New York. Første handelsdag bliver 11. december, oplyser Torm i en meddelelse.

Rederiet Torm har fået grønt lys fra de amerikanske børsmyndigheder til sin plan om at blive børsnoteret i USA, og den første handelsdag vil blive 11. december. Selskabet vil derefter være noteret i både København og New York.

Det oplyser Torm i en fondsbørsmeddelelse.

"Formålet med den dobbelte notering er at give vores investorer mulighed for at handle deres A-aktier på en amerikansk børs og med tiden øge likviditeten i Torms A-aktier."

"Torm vurderer, at en dobbelt notering vil tiltrække flere investorer og gøre aktien mere synlig for internationale investorer, hvilket vil styrke Torms strategiske og finansielle fleksibilitet," skriver selskabet som begrundelse.

Torm havde tidligere en såkaldt ADR-notering i New York, men selskabet forlod den amerikanske børs i sommeren 2013, da det dengang blev fundet "i selskabets bedste interesse."

Siden har selskabet dog forandret sig en del igen, og i 2016 blev en større omstrukturering gennemført, da Torm flyttede sit juridiske hovedsæde til London, og nu er det naturlige næste skridt igen at kigge mod USA.

Torm: Udviklingen på tankmarkedet bekræfter børsnotering

Torm ansøger om børsnotering i New York

Torm og Ardmore: Oliehøjdepunkt vil ramme os sent

Forsiden lige nu

Norsk rederchef bliver søfartsrådgiver i FN

Sturla Henriksen, afgående direktør for Norges Rederiforbund, får nyt job i FN fra årsskiftet. Her skal han være med til at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og myndighederne.

Tilsyn efterforsker dødsulykke på Maersk-rig

De norske myndigheder har åbnet en officiel undersøgelser af dødsulykken på Maersk Interceptor. En person omkom i sidste uge under ulykken på riggen, som er ejet af Maersk Drilling.

Seneste Tank

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere