ShippingWatch

Torm får mindre underskud i tredje kvartal

Tankrederiet Torm gik i rødt i tredje kvartal i år. Orkanen Harvey har og begrænsninger på raffinaderierne i Mexico har dog trukket i den modsatte retning, lyder det fra CEO Jacob Meldgaard.

Torm kommer ud af tredje kvartal i år med et underskud efter skat på 4,2 mio. dollars. Resultatet for samme periode sidste år var et overskud på 1,6 mio. dollars.

Omsætningen var fuldstændig stabil og lå i tredje kvartal i år på 155,8 mio. dollars, præcis det samme niveau som for et år siden.

Underskuddet før skat forklarer Torm blandt andet med en nedskrivning på 3 mio. dollars på grund af salg af et skib. Tilbagegangen på resultatsiden er trods underskuddet tilfredsstillende, når man tager de lavere fragtrater i betragtning, lyder det fra ledelsen.

I årets tredje kvartal havde rederiet gennemsnitlige fragtrater på 14.290 dollars om dagen, hvilket Executive Director Jacob Meldgaard betegner som "tilfredsstillende" i forhold til et "svagt" fragtmarked.

"Henimod slutningen af kvartalet blev markedet påvirket af orkanen Harvey og kapacitetsbegrænsninger på raffinaderierne i Mexico, hvilket fik MR-raterne i Atlanten til at stige kortvarigt og havde en mere varig effekt på MR-raterne i Fjernøsten på grund af øgede transportdistancer til Nord og Sydamerika. Kapacitetsbegrænsningerne på den amerikanske golfkyst har øget trækket på lagrene på de vestlige markeder og har bragt disse lagre tættere på et niveau, der kan fremme arbitragehandlen," udtaler Jacob Meldgaard i regnskabsmeddelelsen.

Har købt skibe

Rederiet har i den forgangne periode købt skibe for samlet 185 mio. dollars. I to omgange har Torm købt MR-skibe under konstruktion, og Torm melder, at finansieringen for alle seks skibe er på plads.

Først købte rederiet fire MR-skibe, som er ved at blive bygget hos GSI, og som forventes at blive leveret i 2019. Dernæst yderligere to MR-skibe, som er under konstruktion hos Hyundai Mipo, som blev leveret til rederiet i kvartalet.

Torm har også solgt et skib i kvartalet, mens rederiet efterfølgende har indgået en salgsaftale om yderligere et skib.

Ved udgangen af tredje kvartal havde Torm lige under en tredjedel af de udestående indtjeningsdage i år - 27 pct. - afdækket til et rateniveau på 16.946 dollars om dagen.

Meldgaard er topchefen, der er svær ikke at lytte til

Tre rederier i den danske elite kommer med regnskab næste uge

Tankrederierne kan blive ramt af oliehøjdepunkt før end ventet

Forsiden lige nu

Advokathus må træde ud af OW-sagen

Advokathuset Bruun & Hjejle udtræder af sagen mod den tidligere daglige ledelse i OW Bunker pga. inhabilitet ifølge dagbladet Børsen. ATP bekræfter oplysningerne over for ShippingWatch.

Lavaretus i vildrede efter masseflugt af medarbejdere

Det landede som en bombe hos stifterne af Lavaretus, at hele Københavner-kontoret har sagt op for at starte hos konkurrenten. Ifølge ShippingWatchs kilder er vildreden så stor, at der ikke kommer en hurtig afklaring på fremtiden. Maersk forholder sig roligt som kunde.

Seneste Tank

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere